Den gule fagforretning Krifa (Kristelig Fagbevægelse) har de seneste år skruet op sine religiøse aktiviteter på den kirkelige højrefløj, skriver Avisen.dk.
Det er imidlertid ikke noget Krifa skilter så meget med. Tværtimod har de senest års jagt på flere kunder i butikken fået Krifa til udadtil at tone kraftigt ned på sin kristelige profil.
En række fremtrædende medlemmer af Krifa er således aktive i Kronjyllands Frimenighed, der er inspireret af evangeliske og stærkt konservative vækkelseskirker i USA – og som tror på mirakler, syn og såkaldt tungetale, der ifølge kirkens egen præst skal betragtes som "gaver fra gud".
Kilder med indgående kendskab til frimenigheden vurderer over for Avisen.dk, at mindst 30-35 af menighedens omkring 150 voksne på den ene eller anden måde kan forbindes til Krifas inderkreds.
Det gælder blandt andre Kronjyllands Frimenigheds formand, Rolf Weber. Han er ansat hos Krifa i et nøglejob som politisk konsulent og international sekretær og er en af Krifa-koncernchef Jesper Wengels og formand Søren Fibiger Olesens nærmeste rådgivere.
Sekretæren for frimenighedens bestyrelse er Gitte Wengel, der er gift med Jesper Wengel, der selv har været en aktiv del af menigheden siden dens start i 1996. Og kasseren hedder Charlotte Mumm Pihl, der er juridisk sagsbehandler i Krifa.
Århus Bykirke er en anden "Krifa-rede". Både Århus Bykirke og Kronjyllands Frimenighed er fremtrædende medlemmer af det landsdækkende højrekirkelige netværk , Evangelisk Luthersk Netværk (ELN), der aktivt arbejder imod folkekirken og særligt homovielserne.
Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, er formand for menighedsrådet i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia, der nægter at vie homoseksuelle.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278