Forestil dig, at de godt 1,3 millioner kvinder i den danske arbejdsstyrke holder fri fra i dag og først møder på arbejdet igen, når nytårskrudtet har lagt sig.

Jeg vil altså gerne se, at fortsætter i mere end et år, før jeg jubler.
Mette Kindberg, HK

Det er nemlig, hvad den aktuelle lønforskel på 17 procent mellem kvinder og mænd svarer til ifølge FOA, HK, 3F og Socialpædagogernes Landsforbund.

Fagforbundene har siden 2010 gennemført kampagnen "Kvindernes sidste arbejdsdag" og gjort det til en tilbagevendende begivenhed at give kvinderne "fri" det antal dage i året, som lønforskellen er udtryk for.

De seneste fire år, siden de fire fagforbund startede kampagnen, har lønforskellen ligget nogenlunde konstant på 18 procent og betydet, at kvinderne sidste arbejdsdag har været den 1. november.

I år bliver der lidt færre "fridage", fordi løngabet på det samlede arbejdsmarked er faldet til 17 procent siden sidste år.

Skyldes det så, at kvinderne har fået mere i løn, eller er det fordi mændenes løn er faldet?

– Jeg vil ikke turde kaste mig ud i en helt klar forklaring på, hvorfor løngabet er faldet. Jeg jubler ikke, men det er da positivt, og vi tager med tak mod alt, der bærer i den retning, siger Jane Korczak, næstformand i 3F, til Arbejderen.

– Der er tale om meget små udsving. Jeg vil altså gerne se, at den udvikling fortsætter i mere end et år, før jeg jubler, siger Mette Kindberg næstformand i HK.

Ligelønsloven

Det er 38 år siden, Danmark fik en ligelønslov, men der er stadig lang vej til lige løn for lige arbejde, konstaterer næstformændene.

Forskellen skyldes først og fremmest, at det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt - i  typiske mandefag og typiske kvindefag. Eksempelvis er en langt større andel af kvinder end mænd ansat i den offentlige sektor, mens mænd i højere grad er beskæftiget i den private sektor. Konkret er 76 procent af socialpædagogerne kvinder, mens 74 procent af ingeniørerne er mænd.

Det har længe heddet sig, at hvis bare kvinderne uddannede sig noget mere, så ville lønforskellen mellem kønnene forsvinde. Kvinder uddanner sig nu som aldrig før - lønnen er bare ikke fulgt med.

En socialpædagog og en diplomingeniør har begge en mellemlang videregående uddannelse. Men ingeniøren tjener cirka 100 kroner mere i timen end socialpædagogen, oplyser Socialpædagogernes Landsforbund.

Lønforskellen er størst i den private sektor og mindst i kommuner og regioner. Lønforskellene kan i nogen grad forklares af blandt andet uddannelse, erhvervserfaring og placering på arbejdsmarkedet, men der findes også lønforskelle, der alene bunder i kønsforskelle eller "uforklarlige lønforskelle".

– Sidst jeg hørte et tal på uforklarlige lønforskelle var det på syv procent. Det er bare ikke godt nok. Og generelle lønforskelle på 17 procent kan vi vel blive enige om, at vi skal gøre noget ved. Vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi gør nok for at knække koden, og om vi kan gøre noget anderledes end i dag, siger Jane Korzsac.

Hun mener, at man med fordel kunne gøre en indsats for at få flere kvinder til at tage job i eksempelvis byggebranchen, nøjagtig som man for år tilbage gik efter at få flere mænd i omsorgsbranchen.

Kønsopdelt lønstatistik

Jane Korzsac er også sikker på, at det vil hjælpe, hvis man begynder at snakke løn med hinanden på arbejdspladserne. En undersøgelse, som Gallup lavede i foråret, viser, at 49 procent af lønmodtagerne ikke ved, hvad deres kolleger, der udfører det samme arbejde som dem selv, får i løn. 

Begge næstformænd tror på, at den kønsopdelte lønstatistik, som ligger i den seneste ændring af Ligelønsloven, kan bruges i kampen for ligeløn.

En sådan statistik vil give et mere retvisende billede af lønforskellene mellem kønnene ude på de enkelte virksomheder og dermed også give ideer til, hvor der skal sættes ind.

Foreløbig gør "Kvindernes sidste arbejdsdag" sin del af arbejdet og er - i det mindste i nogle dage - med til sætte fokus på uligelønnen.  

I år er de iøjnefaldende materialer i form af kalendere og dørhængere suppleret med tre tre små film, der sætter fokus på at bryde det tabu, der er mod at tale om løn.