LO-toppen og formænd for de store LO-forbund har stillet sig på sidelinjen i konflikten mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF).

Det har givet et indtryk af et køligt forhold mellem de offentligt ansatte og landets privatansatte. En rundringning, som Arbejderen har foretaget til en række lokale fagforeninger i Danmarks Lærerforening og LO-organisationer, viser imidlertid, at samarbejdet mellem privatansatte og lærere vokser.

- På landsplan har vi jo set et større skel mellem de privatansatte og offentligt ansatte. Hvor man stiller sig mere afventende i de private forbund. I Aarhus har vi taget skridtet videre og samlet hele fagbevægelsen om at sige fra overfor dette her angreb, siger formand for Aarhus Lærerforening, Søren Aakjær til Arbejderen.

Han fortæller, at 4-5000 medlemmer af hele den aarhusianske fagbevægelse onsdag var på gaden for at vise deres støtte til lærerne.

- Demonstrationen viste, at vi står sammen på tværs af faggrupperne. Det gør vi, fordi denne her konflikt ikke kun handler om lærernes arbejdstid eller om forberedelse. Det handler om, at man vil fratage os retten til at indgå kollektive aftaler om arbejdstiden, og det kan resten af fagbevægelsen her i Aarhus godt se også kan blive et problem for dem. Hvis først man får igennem, at det 100 procent er op til skolelederen at diktere arbejdstid på lærernes område, ja så er det jo et spørgsmål om tid, hvornår man vil forsøge at gå efter de øvrige faggrupper, mener Søren Aakjær.

Formand for LO-Aarhus, Anders Munk, er enig.

- Vi mener ikke, at det nytter noget, at LO-forbundene bare folder hænderne og siger: "Det vedkommer ikke os, det er bare lærerne". For det første risikerer vi at være de næste, som bliver angrebet, for det andet kunne det jo også være, at det var os, der en dag stod og havde brug for støtte, forklarer LO-formanden.

Ude lokalt har vi et meget tættere samarbejde på tværs af fagene. Det er ligesom mindre officielt, og vi har hinanden tættere inde på kroppen, end de har det på de mere bonede gulve.

Anders Munk, formand for LO-Aarhus.

I Aalborg har man ikke gået i fælles demonstration. Næstformand i Aalborg Lærerforening, Jan Knærkegaard, mener, at det bunder i lokale traditioner, og at fagbevægelsen i Aarhus har samarbejdet på tværs i årevis.

Traditioner

- Her i Aalborg kører FTF sit eget løb, og det samme gør LO. Men vi har da snakket om, at det kunne være en god idé at forsøge, om vi kan samarbejde mere på tværs, siger Jan Knærkegaard til Arbejderen.

Selvom der ikke foregår et formaliseret samarbejde mellem alle fagforeningerne i Aalborg, så oplever lærerne alligevel, at LO-organisationerne støtter de lockoutede.

- De har stillet med faner til de foreløbig to store demonstrationer, som vi har arrangeret, og vi modtager støtteudtalelser fra deres lokale medlemsorganisationer, men man kan godt sige, at der mest er tale om moralsk opbakning, opbakning i ord, lyder det fra den aalborgensiske næstformand.

Han understreger, at det har stor betydning, hvad andre fagforeninger og forbund melder ud om konflikten. Det samme har støtten på 10 millioner kroner fra Gymnasieskolernes Lærerforening og udmeldingen fra FOA om, at forbundet er parat til at åbne for pengekassen, hvis lærerne skulle bede om det.

- FOA har tydeligvis fanget, at de kan komme under pres næste gang. Det ville da være fint, hvis flere andre forbund kom med lignende udmeldinger. Så kunne vi få flere penge i strejkekassen, og så kan arbejdsgiverne i hvert fald ikke knække os på pengene, siger Jan Knærkegaard.

Usexede forhold

Også i Esbjerg Lærerforening mærker Kenneth Nielsen mest støtte i form af ord fra LO-fagbevægelsen.

- Jeg er af den opfattelse, at arbejdere bør stå sammen. Men mange i LO har den holdning om os velfærdsarbejdere, at vi er forkælede. Der findes så mange myter om vores arbejdstid. At vi kun arbejder 16 timer om ugen eksempelvis, fortæller Kenneth Nielsen. 

Han oplever, at det kan være svært at tilbagevise. Fordi det handler om arbejde med mennesker, kan det være svært at dokumentere, at lærerne arbejder på fuld tid, at de retter stile om søndagen, snakker med forældre og lægger planer om aftenen. 

Den vestjydske lærerformand prøver at give et billede af lærernes hverdag med et eksempel.

- I vores lokalaftale er der afsat 80 timer i løbet af et år til "rekreative formål". Det betyder, at lærerne har 24 minutter om dagen til at gå på toilettet og spise deres medbragte madpakke i. Det er ikke meget.

Det er også os, som skal blive bedre til at forklare de særlige arbejdsforhold, vi har, men der findes ikke noget så usexet som lærernes arbejdstid.

Kenneth Nielsen, formand i Esbjerg Lærerforening.

- Jeg sidder nu og kigger ud af vinduet på to håndværkere, som går og arbejder. De har sgu siddet mere end 24 minutter i deres skurvogn, og klokken er ikke tolv endnu, hvilket er helt fint. Jeg har stor respekt for arbejdere, som står ved et samlebånd eller arbejder med værktøj. Jeg vil på ingen måde nedgøre deres gode arbejde.

- Men alt andet lige, så er det altså sjældent set, at en planke bryder ud i gråd, mens tømreren står og arbejder med den. Lærere arbejder med mennesker, og det giver nogle andre forhold. Vi skal hele tiden gøre os overvejelser om, hvordan det nu går med den og den elev, og hvordan vi kan styrke ham eller hende, forklarer Kenneth Nielsen.

Kenneth Nielsen mener ikke, at LO-fagbevægelsen alene har et ansvar for, at der opstår myter om lærernes arbejdsforhold.

- Det er også os, som skal blive bedre til at forklare de særlige arbejdsforhold vi har, men der findes ikke noget så usexet som lærernes arbejdstid.

Top og bund

Selvom lærerne i Esbjerg er bange for, at de ikke er gode nok til at fortælle om deres forhold, er den lokale LO-formand Ernst Aaskov ikke i tvivl om, hvor hans sympatier ligger.

- Vi støtter selvfølgelig op om lærerne i denne her konflikt, og opfordrer KL til at komme tilbage til forhandlingsbordet til nogle realitetsforhandlinger hurtigst muligt, lyder det hurtige svar.

Ernst Aaskov ser det nemlig som en selvfølge, at han som lokal LO-formand viser sin solidaritet med lærerne.

- Det her handler om den danske model og den fri forhandlingsret. Noget tyder jo på, at regeringen har været inde over, og at det hele er aftalt på forhånd, og så er der jo ikke tale om reelle forhandlinger, forklarer Ernst Aaskov til Arbejderen.

Han tør ikke komme med et kvalificeret bud på, hvorfor LO-toppen på landsplan tøver med at vælge side i konflikten, når han selv og de andre lokale LO-formænd har et helt andet syn på lærer-lockouten.

- Jeg ved ikke hvorfor, LO-toppen ikke støtter lærerne. Det må du spørge dem om. Vi, ude lokalt, kan se, at det her er et angreb på den danske model. Derfor udtaler vi vores støtte.

Tilbage i Aarhus er LO-formand Anders Munk mere klar med et bud på LO's manglende stillingtagen.

- Ude lokalt har vi et meget tættere samarbejde på tværs af fagene. Det er ligesom mindre officielt, og vi har hinanden tættere inde på kroppen, end de har det på de mere bonede gulve. Derfor burde de måske også lytte mere til os, der arbejder lokalt. De kunne lære meget af os, siger Anders Munk. 

Han mener, at der er en vigtig lektie at lære, når konflikten er overstået.

- Læren af denne her konflikt må være, at vi skal blive bedre til at ruste os til de her situationer, så vi kan blive bedre til at stå sammen fra starten. Det er helt nødvendigt.