Lærerne ønsker en forhandlingsløsning og ikke en konflikt. Men hvis arbejdsgiverne fortsat nægter at gå i realitetsforhandlinger, er lærerne klar til en aktiv konflikt.

Det var meldingen fra de 250 tillidsfolk fra Uddannelsesforbundet, som tirsdag var samlet til stormøde i København. Uddannelsesforbundet organiserer både lærere på statens område for eksempel på VUC, AMU-centre og produktionsskoler og på de kommunale ungdomsskoler og sprogcentre.

Ligesom lærerne på landets folkeskoler og andre områder har Uddannelsesforbundets medlemmer fået lockoutvarsel fra Finansministeriet og Kommunernes Landsforening.

Der er kampgejst blandt medlemmerne. Vi lægger op til en aktiv konflikt.

Jan Andreasen, formand ungdomsskolelærerne

I alt er knap 4000 af Uddannelsesforbundets medlemmer omfattet af konfliktvarslet. 

Ultimative krav

Der har ikke på noget tidspunkt været tale om egentlige overenskomstforhandlinger fra arbejdsgivernes side, fortæller Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

- Jeg har aldrig før oplevet arbejdsgiverne møde op med så ultimative ideologiske krav, som de bare har gentaget fra møde til møde uden at være parat til at forhandle med os, siger hun.

- Hele forløbet har været tæt koordineret og topstyret. Vi er blevet præsenteret for fuldstændig de samme krav og fuldstændig den samme retorik som folkeskolelærerne. 

Hanne Pontoppidan mener, at Finansministeriet og Kommunernes Landsforening sammen har lavet en drejebog for overenskomstforløbet på hele uddannelsesområdet helt tilbage i foråret 2012. 

- En del af planen var, at der skulle sendes lockoutvarsel den 28. februar. De går efter at få tømt vores strejkekasser inden eksamen, siger hun.

Uddannelsesforbundet modtog lockoutvarsel samtidig med Danmarks Lærerforening den 28. februar, selvom de havde aftalt endnu et forhandlingsmøde den 6. marts.

Det grænseløse arbejde

Hvad er det så for ændringer, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening insisterer på at gennemføre på uddannelsesområdet?

- De siger, at de vil normalisere arbejdstiden. Men det, de vil, er at afskaffe alle kollektive aftaler omkring arbejdstider og arbejdsopgaver, siger Hanne Pontoppidan.

Arbejdsgiverne lægger op til en årsnorm på 1924 timer inklusiv ferie med 37 timers arbejde om ugen i gennemsnit. Derudover skal der ikke være nogen som helst regler omkring arbejdstiden.

Det betyder, at der ikke er regler i forhold til maksimal arbejdstid i en given periode, ingen regler omkring overarbejde, ikke noget med fast daglig arbejdstid, ingen garanti for sammenhængende tjeneste på den enkelte dag eller varslingsbestemmelser omkring ændring af allerede aftalt arbejdstid. 

Det betyder et farvel til tillæg for overarbejde og aftenarbejde, forklarer Hanne Pontoppidan. 

- Alt omkring arbejdstiden skal bestemmes af den lokale ledelse efter drøftelse med de enkelte ansatte. Tillidsrepræsentanten er ikke inde over aftalerne. Arbejdsgiverne lægger op til at tillidsrepræsentanterne skal have en helt anden rolle som sparringspartner for ledelsen, siger forbundsformanden. 

Andre står for tur

- Det her er et helt uacceptabelt angreb på den danske aftalemodel. Det, vi er udsat for nu, er bare første skud i bøssen. I næste omgang er det sygeplejerskernes og andre faggruppers tur. Regeringen ønsker at nedsætte de offentlige udgifter til velfærdsopgaver, tilføjer hun og henviser til regeringens forslag til vækstplan.

Her står, at der skal spares 12 milliarder kroner i den offentlige sektor blandt andet gennem ændring af arbejdstidsreglerne for de offentligt ansatte.

Stillet overfor en så ultimativ arbejdsgiveroffensiv forbereder lærerne sig nu på at tage konflikten.

- Der var en enorm stor opbakning blandt tillidsfolkene på stormødet til, at det her bare er for meget. Det er vores aftaleret, som er fuldstændig i fare, siger Jan Andreasen. Han er formand for landets ungdomsskolelærere og en af de 250 tillidsrepræsentanter, som deltog på mødet.

- Selvom der er tale om en lockout, kan man godt sige, at der er kampgejst blandt medlemmerne. Vi lægger op til en aktiv konflikt med aktioner, happenings, debatmøder, demonstrationer og andre aktiviteter, tilføjer han.

Der er varslet lockout fra 1. april. Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde konflikten. Der er forhandlinger i Forligsinstitutionen på det kommunale område på fredag og på det statslige område på tirsdag.