De lockoutede medlemmer af Uddannelsesforbundet er rasende og dybt skuffede over, at SRSF-regeringen stiller sig i spidsen for et frontalt opgør med velerhvervede faglige rettigheder for offentligt ansatte. 

Vreden mod regeringen er markant, da omkring 900 medlemmer af Uddannelsesforbundet i Hovedstadsområdet tirsdag på lockoutens første hverdag er samlet til stormøde i Cirkusbygningen i København. 

- Vi troede, at vi skulle have en ny regering og en ny politik. Men vi fik bare en nyliberal kopivare i stil med det, vi havde levet med i de foregående 10 år, siger Jan Hoby, næstformand i den pædagogiske fagforening LFS, i en hilsen til deltagerne.

Regeringen vil prøve at få skudt vores overenskomster i sænk en gang for alle.

Kim Marcussen, lærer på produktionshøjskole

Han bliver afbrudt af voldsomme klapsalver efter den salut. Der er ingen tvivl om, at deltagerne i stormødet deler hans vurdering. 

- Med den her konflikt vil regeringen prøve at få skudt vores overenskomster i sænk en gang for alle. Hvis det lykkes, er der rigtig mange andre steder, hvor de kan gøre det samme. Jeg tror, at den socialdemokratisk ledede regering med den her lockout vil vise de offentligt ansatte, at det koster kassen at konflikte og vi får ikke noget ud af det. Efter min mening er det deres hovedbudskab, og det er jeg ret chokeret over, siger Kim Marcussen til Arbejderen. Han er lærer på Brøndby Produktionshøjskole.

En ligende kritik kommer fra andre deltagere. 

- Det her angreb på vores overenskomster er, hvad man kunne forvente af Lars Løkke. At en såkaldt rød regering gennemfører det her, er mange lærere meget skuffede over. Regeringspartierne kommer til at tabe blod i store mængder, mener Kristian Jacobsen, lærer på Københavns Kommunes ungdomsskole. 

- Jeg er dybt, dybt skuffet over S og SF. Mange lærere var glade for, at vi fik en ny regering, men nu er der stor bitterhed over, at regeringen vil fjerne rettigheder, som vi har bygget op i over 100 år, siger Jan Andreasen, formand for landets ungdomsskolelærere.

Hvilke fagforeninger?

Jan Andreasen mener, at den igangværende konflikt også rejser en diskussion af, hvilke fagforeninger det er, lærerne skal have i fremtiden. 

- Vores fagforeninger har samarbejdet meget med arbejdsgiverne og brugt medlemmernes penge på at lave udviklingsprojekter på skolerne. Fremover vil vi få mere brug for fagforeninger som er reelle kamporganisationer, fremfor foreninger der fokuserer på pædagogisk udvikling, siger han. 

Den konklusion drager han på baggrund af et overenskomstforløb, hvor arbejdsgiverne i både regeringen og Kommunernes Landsforening har været totalt ultimative og ikke rokket sig en tøddel i forhold til deres krav om at komme af med arbejdstidsaftalerne og lade det være helt op til en lokale ledelse at bestemme over de ansattes arbejdstid. 

Uddannelsesforbundets leder, Hanne Pontoppidan, fortæller i sin tale til de lockoutede lærere, hvordan Uddannelsesforbundet har givet indrømmelser til arbejdsgiverne i forhandlingsforløbet. De har accepteret, at arbejdsgiverne skulle have fuld ledelsesret over lærernes arbejdstid og at lærerne skal opholde sig på skolen i hele deres arbejdstid. 

- Men så har vi stillet nogle modkrav om, at vi skal arbejde efter en månedsnorm, hvor arbejdstiden gøres op efter en måned, at arbejdstiden skal ligge samlet på den enkelte dag, at vi skal kende arbejdstiderne på forhånd, at der er tilstrækkelig tid til forberedelse og at der er kontorfaciliteter til alle lærerne på skolen, siger Hanne Pontoppidan. 

De modkrav er blevet pure afvist af arbejdsgiverne. 

Lærerne har ikke ønsket en konflikt. Men nu, hvor den er en realitet, er de indstillet på bruge muligheden for at komme ud med lærernes synspunkter. Uddannelsesforbundet har dannet en række lokale grupper af lockutede, som vil mødes i lokalområderne og planlægge aktiviteter meget gerne i samarbejde med de lokale afdelinger af Danmarks Lærerforening.

Der er masser af gadefremstød, aktioner og happenings under opsejling. 

Konflikt koster kassen

Lærerne er enige om, at det skal være en aktiv konflikt. Men det forhindrer ikke mange i at føle sig som brikker i et aftalt spil, som de ikke har en chance for at vinde.

- Vi er fanget i et politisk spil, som jeg tror, er afgjort på forhånd. Regeringen griber ind om 14 dage, men vi kommer til at betale regningen, siger Gitte Brønd Olsen, som er praktikvejleder på Brøndby Produktionshøjskole. Hun henviser til, at de lockoutede godt nok kan få udbetalt løn fra fagforeningen under konflikten, men at der er tale om et lån, som skal betales tilbage over de kommende år. 

Mange af deltagerne i stormødet bekymrer sig også over, hvordan konflikten rammer deres elever. 

- Jeg har 16 elever som skal til 10. klasses afgangsprøve om en måned, siger Louise Wallin fra Københavns Kommunes Ungdomsskole.

Der er tale om unge med store problemer i bagagen, mange har haft mange skoleskift og har ondt i livet eller diagnoser af den ene eller anden slags. 

- Det er meget sårbare unge, som nu er ekstra utrygge og nervøse for deres fremtid, tilføjer hun.