Lærerne forbereder sig på at støtte andre offentligt ansatte i tilfælde af, at de bliver kastet ud i en konflikt ved overenskomstforhandlingerne i foråret.

Det fremgår af et forslag, hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening lagde frem på forbundets kongres i dag.

"Konfliktberedskabet skal udformes således, at det også kan indgå i en samlet planlægning af aktionsmuligheder for de øvrige lønmodtagerorganisationer på de offentlige arbejdsgiveres område", hedder det i forslaget. 

Lærerne har følt på egen krop, hvad støtte betyder.
Anders Bondo, lærerformand

- Vi oplevede, da vi selv var i konflikt sidste år, at konfliktkoordineringen mellem organisationerne lod noget tilbage at ønske. Jeg vil godt understrege, at det ikke er en kritik af nogen. Men i forbindelsen med dannelsen af det nye forhandlingsfællesskab for offentligt ansatte diskuterer vi, hvordan vi kan gøre det bedre, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening til Arbejderen.

Andre fagforbund blandt andet FOA og BUPL frygter, at Kommunernes Landsforening ved den kommende overenskomst vil gå benhårdt efter at få forringet deres arbejdstidsaftaler i lighed med den behandling, lærerne fik ved sidste års overenskomstforløb. 

Opbygning af fælles styrke

- Sker det, skal vi andre bakke op. Den fælles styrke er helt afgørende. Vi var glade for den opbakning, vi fik fra andre organisationer under lockouten, men det kunne have været endnu bedre. Lærerne har følt på egen krop, hvad støtte betyder, siger lærerformanden.

Først meget sent hen i overenskomstforløbet i 2013 blev diskussionen om eventuel sympatikonflikt rejst i enkelte forbund, og det blev aldrig til noget. 

Udover forberedelse til at støtte andre i konflikt gør lærerne også klar til selv at komme i konflikt, selvom de ikke rigtig tror, at det bliver aktuelt denne gang. De vil under ingen omstændigheder tages på sengen og forbereder sig på både strejke, lockout, blokade af stillinger, faglige møder, demonstrationer og andre aktiviteter.

- Vi vil være godt forberedte og have hele paletten parat. Og vi har stadig ganske betydelige midler i strejkekassen, mere end vi brugte i 2013, understreger Anders Bondo Christensen.

Han håber,at det lykkes at lave en god overenskomst uden at tage konfliktvåbenet i brug. 

Arbejdstidsregler og højere løn

Lærerne opstiller i dag deres overenskomstkrav. Helt centralt står sikring af rammer for arbejdstiden, som gør det muligt at forberede sig ordentligt til undervisningen og have tid til et godt samarbejde med forældrene. 

- Arbejdsgiverne må sammen med os analysere situationen på skolerne efter, at folkeskolereformen er trådt i kraft. Ingen kan i ramme alvor mene, at man kan nøjes med tre til fire timers forberedelsestid til 27-28 lektioner, sådan som det lige nu er tilfældet på mange skoler, siger Anders Bondo Christensen.

Også højere løn står centralt blandt lærernes overenskomstkrav.

Udover overenskomstkravene skal lærerkongressen diskutere konsekvenserne af folkeskolereformen og arbejdet med at sikre ordentlige arbejdsforhold for den enkelte lærer, nu hvor arbejdstidsaftalen er afskaffet med regeringens indgreb i lockouten sidste år.

Også læreruddannelsen er på programmet. De lærerstuderende mener, at forbundet skal droppe arbejdet med at få en fem-årig læreruddannelse, som skal gennemføres på et universitet. 

De studerende synes, at forbundet i stedet skal arbejde med at videreudvikle den fire-årige læreruddannelse på professionshøjskolerne.

Kongressen varer i dag og i morgen.