79 procent af lærerne kan ikke nå deres arbejdsopgaver, og 82 procent føler sig dårligere forberedt end tidligere.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks Lærerforening offentliggjorde i oktober måned.

Medlemmerne er pressede, fordi de ikke har tid til at forberede undervisningen. Og møder du uforberedt til timerne, så får du ondt i maven.
Jan Knærkegaard, Aalborg Lærerforening

Nu, godt en måned senere og godt fire måneder efter at den nye folkeskolereform og nye arbejdstidsregler trådte i kraft, er det stadig et stort problem, at lærerne har for dårlig tid til at forberede undervisningen.

– Vi kan tydeligt mærke, at medlemmerne er pressede, fordi de ikke har tid til at forberede undervisningen. Og møder du uforberedt til timerne, så får du ondt i maven, siger Jan Knærkegaard, næstformand i Aalborg Lærerforening til Arbejderen.

Da folkeskolelærerne mødte ind på skolerne i august måned, var det med krav om to timers ekstra undervisning om ugen og fuld tilstedeværelse på skolerne fra om morgenen til hen på eftermiddagen.

Flere timer i klasseværelserne har gjort indhug i forberedelsestiden – i Aalborg er den gennemsnitlige forberedelsestid per undervisningstime faldet fra 35 til 22 minutter. Fratrækker man de to uger i hver sine ende af sommerferien, som også er afsat til forberedelse, så ryger den daglige tid væsentligt længere ned.

Flere sygemeldte

En presset dagligdag viser sig i den nordjyske lærerfagforening ved, at sygefraværet på kommunens 56 skoler er steget med 18 procent siden skolestart i august. 

– Vi har over 50 procents stigning i henvendelser i samme periode. Medlemmerne ringer, fordi de har problemer med at nå det, de skal. Det gælder både nyuddannede, der siger, at det her var ikke, hvad de havde regnet med, og ældre lærere, som ikke orker, forklarer Jan Knærkegaard. 

Viborg Lærerkreds får også flere henvendelser fra medlemmerne end før skolestarten i august, og også her ses der en stigning i antallet af sygemeldinger. Ifølge kredsformand Flemming Kjeldsen er det også her især problemerne med manglende forberedelse, der trænger sig på.

Det bekræftes i en undersøgelse blandt 635 lærere, som lærerkredsen har lavet.

– En stor gruppe af medlemmerne peger på, at de ikke har tid til at løse mængden af opgaver indenfor tilstedeværelsestiden, siger Flemming Kjeldsen til Arbejderen.

For få lærere til opgaverne

Samlet 49 procent af medlemmerne svarer, at det "slet ikke kan lade sig gøre" at løse mængden af opgaver "tilfredsstillende og kvalificeret". 41 procent svarer, at det "i et rimeligt omfang kan lade sig gøre." Mens blot fem procent oplever, at det "godt kan lade sig gøre", og fem procent svarer "ved ikke".

– Vores undersøgelse dokumenterer også, at lærerne som sådan ikke er modstandere af skolereformen. De opfatter heller ikke kravet om tilstedeværelse på skolen som et problem. Det er helt klart mængden af opgaver – oplevelsen af ikke at have tid til at sikre kvalitet i arbejdet – der er problemet, og det bør politikerne tage alvorligt og gøre noget ved, mener Flemming Kjeldsen.

Set fra kredsformandens pind hedder løsningen ansættelse af flere lærere. Sker det ikke, frygter Flemming Kjeldsen, at de 84 deltagere i lærerkredsens undersøgelse, som svarer, at de kraftigt overvejer helt at forlade lærerjobbet/jobbet som børnehaveklasseleder, vil gøre alvor af det. Hele 275 medlemmer svarende til 52 procent overvejer en gang imellem helt at kvitte folkeskolen, viser undersøgelsen.

Arbejder mere end lovet

Tiden til at forberede en matematiktime i 8. klasse bliver yderligere presset af, at lærerne arbejder mere end de to timer ekstra om ugen, som var forudsætningen i skolereformen.

I Guldborgsund underviste lærerne sidste år i gennemsnit 21,3 lektioner om ugen. Kommunen budgetterede med, at lærerne i det indeværende skoleår skulle op at undervise 2,6 lektioner mere, men det er endt med, at de underviser 4,7 lektioner mere – 26 lektioner i alt om ugen. 

De 2,1 ekstra lektioner svarer ifølge lærerkredsens beregninger til 30 lærerstillinger. Formanden for den lokale lærerkreds Henrik Hansen siger til folkeskolen.dk, at konsekvenserne af det høje undervisningstimetal er faldende kvalitet, øget sygefravær og et forværret arbejdsmiljø, som allerede er i frit fald.