I eftermiddag klokken 16.00 tropper lærlinge og udlærte unge håndværkere fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening op foran den svenske ambassade i København. Det sker for at vise solidaritet med kolleger i Sverige, der er udsat for et frontalt angreb på strejkeretten.

Strejken er det stærkeste våben, vi som arbejdere har for at tilkæmpe os bedre vilkår og forhold.
Elias Olsen, BJMF Ungdom

– De svenske politikere, svensk LO og de svenske arbejdsgivere lægger op til, at det skal være ulovligt at strejke. Det opfatter vi som et angreb på den nordiske model, siger Murerlærling Peter Christensen til Arbejderen.

Han er med i fagforeningens internationale udvalg, der også er med ved dagens aktion.

– Det er vigtigt, at vi støtter vores kolleger, når de står over for et angreb på noget så centralt som strejkeretten. Strejken er det stærkeste våben, vi som arbejdere har for at tilkæmpe os bedre vilkår og forhold, siger Elias Olsen Haack fra BJMF Ungdom og fortsætter:

– Hele baggrunden for at vi har mulighed for at håndhæve vores overenskomster og få nogle, der er bedre, er muligheden for at blokere og strejke mod virksomheder, som underminerer vores vilkår. 

Aktuelle eksempler 

De unge nævner to helt aktuelle eksempler på betydningen af arbejdernes muligheder for at strejke eller blokere.

– Vi ser DSB-arbejderne, der bruger strejken her nu, hvor arbejdskøberne prøver at trække alt muligt skidt ned over dem. Og sidste torsdag var det BJMF, der blokerede en plads, fordi et litauisk firma betalte håndværkerne ned til 60 kroner i timer og pressede dem til at arbejde over 50 timer om ugen, fortæller Peter Christensen. 

Strejkeretten er under angreb - ikke kun i Sverige. Det sker også i Grækenland, hvor regeringen var ude at lufte ideen om at indskrænke strejkeretten. De trak imidlertid i land igen efter massiv modstand fra de græske arbejdere.

– Nu står svenskerne for skud, men de skal vide, at vi støtter dem 100 procent her i Danmark. Vores kampe hænger sammen. Hvis svenskerne får dårligere forhold, vil det have en effekt på vores arbejdsvilkår også, mener Peter Christensen.

Elias Olsen Haack ser retten til at bestemme, hvornår man arbejder og fremfor alt hvornår man ikke gør, som noget nær den eneste magt arbejderklassen har:

– At nægte at udføre vores arbejde og derigennem ramme arbejdskøberne på pengepungen er derfor den eneste måde, vi kan skabe noget, der bare minder om en magtbalance.

– Vores strejkeret er allerede i dag under overenskomster med fredspligt så presset, at magtbalancen tipper markant til arbejdskøbernes fordel. Hvis arbejdskøberne får yderligere støtte af statsapparatet, vil vi være presset i knæ, slutter den unge stukkatør-lærling.

Modstanden vokser

BJMF Ungdom deltog den 25. august i en demonstration i Stockholm til forsvar for strejkeretten.

>>LÆS OGSÅ: Protest mod angreb på strejkeret

Alle advarsler fra jurister og arbejdsretseksperter om, at aftalen "Utvidgad fredsplikt" vil svække arbejdernes rettigheder, har den svenske LO-top fejet af banen. LO har - sammen med politikere og arbejdsgiverne underskrevet aftalen - stort set uden debat i medlemsforbundene.

Aftalen blev præsenteret den 5. juni, og har siden medført stor debat på arbejdspladser og i faglige klubber. 13 ud af 14 LO-forbund har således udtalt sig imod forslaget og deres egen ledelse. Eneste undtagelse er IF Metall, skriver Proletären.

Siden demonstrationen i august er protesterne mod aftalen vokset, og på lørdag har netværket Strike Back varslet demonstrationer i flere af de store byer i Sverige.