05 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løn på 40 kroner i timen og langt mellem overenskomster

Lørdagsaktion mod social dumping

Løn på 40 kroner i timen og langt mellem overenskomster

Masser af udlændinge på arbejde til en løn helt ned på 40 kroner i timen. Det var, hvad der mødte Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, der lørdag gennemførte en aktion mod social dumping på byggepladser i Storkøbenhavn.

Det var nedslående forhold, der mødte 20 medlemmer og ansatte fra BJMF, da de lørdag gennemførte aktion mod social dumping. Masser af udlændinge var på arbejde uden at kende deres rettigheder.
FOTO: 3F BJMF
1 af 1

40 kroner i timen. Det var timelønnen til en litauer, som 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) snakkede med, da 20 medlemmer og ansatte fra fagforeningen i lørdags gennemførte en aktion mod social dumping på byggepladser i hele Storkøbenhavn.

Det er, som det plejer at være ude på byggepladserne... Arbejdsmiljøet sejler mange steder, og hvis folkene snakker med os, så får de problemer med chefen.
3F BJMF

Det firma, litaueren var ansat i, havde ikke overenskomst, og får derfor nu et brev fra BJMF vedlagt en overenskomst til underskrift.

Resultatet af lørdagens aktion var måske ikke overraskende, men det var til gengæld nedslående. 36 pladser blev besøgt, og her var udenlandske kolleger på arbejde. På ni af pladserne manglede der overenskomst, og myndighederne – blandt andet Arbejdstilsynet og Skat – får henvendelse om 18 pladser. 24 af pladserne ryger videre til fagretlig behandling, eller sagerne bliver overdraget til andre fagforeninger, opsummerer fagforeningen.

Derfor skal vi have kædeansvar

Den københavnske 3F-afdeling ser problemerne med social dumping på byggepladserne som et af de allervigtigste at finde en løsning på ved de igangværende overenskomstforhandlinger. 

>>LÆS OGSÅ: Talstærk opbakning til fagbevægelsens OK-forhandlere

– Vi kræver kædeansvar ved OK20. Jeg er sikker på, at hvis dem, der sidder øverst i kæden, kunne straffes, så ville de være mere påpasselige med, hvem de entrerer med. Så ville de tænke sig bedre om, siger Rasmus Kreutzmann, der er faglig sekretær i BJMF, til Arbejderen.

Medlemmer af både den polske, rumænske og litauiske klub i BJMF deltog i aktionen, og det gjorde det muligt at snakke med alle de udenlandske håndværkere, som arbejdede på en lørdag.

Lav løn og elendigt arbejdsmiljø

Blandt andet mødte vi "lettiske smede, polske malere og elektrikere, som vist nok var fra Slovakiet," skriver BJMF på sin facebookside.

Og videre: "Det er, som det plejer at være ude på byggepladserne. Rigtigt mange arbejder om lørdagen, men stort set ingen ved noget om overtidsbetaling. Lønnen er i det hele taget meget lav, og rigtig mange har i det hele taget svært ved at redegøre for, hvor de er ansat. Arbejdsmiljøet sejler mange steder, og hvis folkene snakker med os, så får de problemer med chefen."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jan. 2020 - 22:03   27. jan. 2020 - 11:50

Social dumping

noc@arbejderen.dk