Jo flere kvinder der er i et fag, jo lavere er lønnen. Det fremgår af en helt ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i daglig tale kaldet VIVE.

Der er ingen god grund til, at lønnen skal være lavere i de fag, der beskæftiger mange kvinder.
Grete Christensen, DSR

Tendensen slår især igennem i de store velfærdsfag på det offentlige arbejdsmarked, der har en meget stor andel af kvinder – det vil sige blandt pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker.

– Det er et stort ligestillingsproblem, at de store kvindedominerede fag får en lavere løn. Der er ingen god grund til, at lønnen skal være lavere i de fag, der beskæftiger mange kvinder. Det er et klart eksempel på urimelig uligeløn, udtaler Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) på forbundets hjemmeside.

Ulighed – også som pensionist

Hun deltog i sidste uge på Folkemødet på Bornholm, hvor Ligelønsalliancen – Sundhedskartellet, BUPL, Socialpædagogerne og FOA – inviterede til debat for at sætte fokus på problemstillingen.

Her fortalte Grete Christensen et konkret eksempel på, hvordan uligeløn på jobbet også får konsekvenser senere i livet: En kvindelig sygeplejerske ville have 2.000 kroner mere til sig selv om måneden som pensionist, hvis hun tjente det samme som mænd, der har samme uddannelseslængde.

Både privat og offentlig

Den klart negative sammenhæng mellem andelen af kvinder i et fag og lønniveauet gælder på tværs af arbejdsfunktioner på både det private og offentlige arbejdsmarked. For fagene pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver viser rapporten, at når andelen af kvinder stiger med 10 procentpoint, så falder gennemsnitslønnen med 9,6 kroner i timen.

For offentligt ansatte i administrative stillinger og sekretærjob falder gennemsnitslønnen med 4,8 kroner i timen, når andelen af kvinder i faget stiger med 10 procentpoint. Mens gennemsnitslønnen for social- og sundhedsassistenter og pædagogmedhjælpere med samme stigning i andelen af kvinder i faget falder med 2,4 kroner i timen.

Det kønsopdelte arbejdsmarked

VIVE’s undersøgelse viser desuden, at det danske arbejdsmarked i høj grad er kønsopdelt. Mænd arbejder typisk i det private, mens kvinder typisk er ansat i det offentlige. 

Reaktionen fra forbundene i Ligelønsalliancen lyder:

"Vi er nødt til at have en samfundsdebat om dette problem. Vores arbejdsmarked har en skæv kønsfordeling, og uligelønnen medvirker til, at det er svært at få flere mænd over i de kvindedominerede fag."

De mener, det er nødvendigt at tage stilling til, hvorfor vi som samfund mener, at det skal belønnes højere at arbejde med penge og teknik end med mennesker og velfærd – bare fordi de fleste mænd vælger det første?

Sygeplejerskernes formand Grete Christensen er klar i mælet:

– Hvis vi vil have ligeløn i Danmark, skal vi gøre op med den dårlige aflønning af de kvindedominerede fag.

Brug for politisk hjælp

Ligeløn har igennem flere år været et tema i fagbevægelsen, senest ved de offentliges overenskomstforhandlinger i 2018.

Forbundene i Ligelønsalliancen er imidlertid af den holdning, at problemet ikke løses alene gennem den danske aftalemodel. Der er også brug for hjælp fra politikerne på Christiansborg, hvorfor de under OK18 sendte en samlet appel til regeringen om at afsætte en lønsumspulje målrettet de kvindedominerede fag. 

>>LÆS OGSÅ: Faglige organisationer kræver statspulje til ligeløn