12 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lønstigninger og uddannelsesløft til ufaglærte

Forlig for regionsansatte

Lønstigninger og uddannelsesløft til ufaglærte

Den sidste store overenskomstaftale for 136.000 lønmodtagere er kommet i hus. Forliget flugter det forlig, der allerede er aftalt på det kommunale område.

Sygeplejersker og andre ansatte i landets fem regioner skal nu stemme om nye overenskomster.
FOTO: PN
1 af 1

Regionernes 136.000 ansatte, fortrinsvis på sundhedsområdet, skal i de nærmeste uger tage stilling til, om de er tilfredse med indholdet af det forlig, som forhandlerne er blevet enige om.

Det er denne gang lykkedes os at få et resultat, som peger fremad, og som giver plads til en vis optimisme.
Grete Christensen, DSR. 

Forliget flugter det, der tidligere er forhandlet i hus på det kommunale område.

De næste tre år stiger lønnen med 5,39 procent fordelt med 1,55 procent i år, 1,50 procent i 2016 og 2,34 procent i 2017. Der bliver afsat 11 millioner kroner til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser. Seks millioner kroner skal give de ufaglærte et uddannelsesløft i perioden, og endelig får fædre en uges ekstra fædreorlov. 

Grete Christense, formand for Dansk Sygeplejeråd og forhandlingsleder i Forhandlingsfællesskabet er godt tilfreds med resultat.

– Økonomien er fortsat presset i regionerne, men det er denne gang lykkedes os at få et resultat, som peger fremad, og som giver plads til en vis optimisme, udtaler Grete Christensen. 

Også hos arbejdsgiverne er der tilfredse miner. Chefforhandler for regionerne, Anders Kühnau, hæfter sig ved, at forliget sikrer en lønudvikling i regionerne, der ikke overhaler det private arbejdsmarked, og at borgernes skattekroner bruges "mådeholdende og fornuftigt."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. feb. 2015 - 16:20   21. feb. 2015 - 16:27

OK 2015

noc@arbejderen.dk