"Historisk aftale."  "Et nødvendigt opgør med bureaukrati." "Potentiale for en styrket beskæftigelsesindsats."

Vi vil kraftigt anmode om, at man ikke ser det her som en spareøvelse. 
Mads Samsing, HK Kommunal

Der var ingen grænser for de positive overskrifter, da beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen den 23. august præsenterede 'Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats'.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, DF, Radikale og SF, og den får overordnet også en positiv modtagelse af fagforeningen HK Kommunal, der repræsenterer 7.500 sagsbehandlere og jobkonsulenter og dermed hovedparten af de ansatte i jobcentrene.

– Vores medlemmer har længe efterspurgt enklere regler. Der er ingen tvivl om, at det her er yderst tiltrængt efter alt for mange år, hvor udviklingen har gået den anden vej. Man kan diskutere, om det så er tilstrækkeligt, siger næstformand Mads Samsing til Arbejderen.

Ministerens skøn

Kommunerne får mere frihed til at tilrettelægge en målrettet hjælp til de arbejdsløse. Nogle arbejdsløse skal alene fokusere på at søge job den første tid, mens andre skal have et aktivt tilbud meget tidligt i arbejdsløshedsforløbet - enten om at komme i praktik i en virksomhed eller starte et kort uddannelsesforløb.

"Men det skal ikke længere være centrale krav, der i detaljer styrer kommunernes valg af indsats – den skal styres af den enkeltes behov", lyder det fra aftalepartierne.

Mads Samsing vurderer, at enklere regler vil styrke indsatsen for de arbejdsløse og være en stor lettelse for både borgere og ansatte i jobcentrene - med mindre kommunerne benytter regelforenklingen til at spare.

HK-næstformanden forklarer, at Beskæftigelsesministeriet skønner, at kommunerne med aftalen frigøres for udgifter på samlet 500 millioner kroner – svarende til 1000 ansatte. 

– Vi vil kraftigt anmode om, at man ikke ser det her som en spareøvelse. Bliver regelforenklingen brugt til, at 1000 færre jobcentermedarbejdere skal hjælpe den enkelte borger tilbage i beskæftigelse og give virksomhederne bedre service, så vil man ganske givet ikke opnå de forventede resultater, mener Mads Samsing.

Større ansvar til a-kasserne

En af de opgaver, kommunerne slipper for, er administration og vedligehold af det it-system, der bruges til kontrol af de arbejdsløse. Det er konsekvensen af, at man afskaffer reglen om, at arbejdsløse - som dokumentation på at stå til rådighed - mindst en gang om ugen skal logge ind på jobnet.dk og tjekke eventuelle jobforslag.

Det indgår også som en central del af den politiske aftale, at a-kasserne skal have et større ansvar. A-kasserne løfter allerede i dag en stor del af beskæftigelsesindsatsen. Nu får udvalgte a-kasser, frem for det kommunale jobcenter, ansvaret for mindst 25 procent af dagpengemodtagerne i opsigelsesperioden og de første tre måneder af arbejdsløshedsforløbet. Foreløbig skal det gælde i en forsøgsperiode på fire år. 

Forventningen er, at a-kassernes kontakt til medlemmer og de lokale virksomheder kan øge chancerne for at få den arbejdsløse i job hurtigere og undgå langtidsarbejdsløshed.

– Lige på det punkt er aftalen en imødekommelse og anerkendelse af a-kassernes indsats på beskæftigelsesområdet. Det er glædeligt og tiltrængt, siger Søren Becher, leder af a-kassen i 3F København, til Arbejderen.

Som Mads Samsing kan han godt frygte, at den egentlige hensigt med at luge ud i regeljunglen er at spare. Den københavnske a-kasseleder ser en anden "stor knast" i aftalen, der også vedrører  kommunernes økonomi, nemlig fordelingen mellem kommunernes og statens finansiering. 

Refusionsregler

– Jo længere tid, den ledige går uden job, jo mere skal kommunerne betale. Det fører til en spekulation om, hvad er vores refusionsmuligheder frem for, hvad gavner den ledige bedst, forklarer Søren Becher.

I aftalen kan man læse, at nye benchmarking-redskaber skal bruges til at holde skarpt øje med kommunernes resultater, ligesom der bliver indført flere muligheder for sanktioner over for de kommuner, der ikke gør det godt nok.

– Er der kommuner, som ikke lever op til ansvaret, kan de i yderste konsekvens blive sat under administration. Vi vil ikke acceptere, at ledige overlades til sig selv. Derfor kommer vi også til at følge området tæt, forklarer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Aftalen udmøntes via lovgivning i det nye folketingsår. Planen er, at langt de fleste initiativer kan træde i kraft 1. juli 2019.