En svensk lov, som begrænser fagbevægelsens muligheder for at konflikte mod udenlandske firmaer, er i strid med de internationale konventioner om faglige rettigheder. Det fastlår en ekspertkomite i FN's arbejdsorganisation ILO.

Det sker efter at de to svenske hovedorganisationer har klaget til ILO over den svenske lov. ILO har haft sagen til behandling i lang tid, blandt andet fordi den svenske regering har trukket sagen i langdrag.

Loven forbyder ikke fagbevægelsen at konflikte for at opnå overenskomster, men sætter kraftige begrænsninger for, hvad de kan rejse af krav overfor udstationerende firmaer. Loven forhindrer den svenske fagbevægelse i at kræve lige vilkår for de udenlandske arbejdere, der arbejder i Sverige.

- Det er alvorligt, at ILO har underkendt den svenske lov som et brud på grundlæggende menneskelige rettigheder i arbejdslivet. Det er regeringens ansvar, at svensk ret lever op til internationale forpligtigelser, siger formanden for svensk LO, Karl-Petter Thorwaldsson, og TCO’s formand, Eva Nordmark, i en fælles udtalelse.

Bekymret over Sverige

ILO er bekymret for udviklingen i Sverige og har bedt den svenske regering komme med yderligere oplysninger om en række spørgsmål.

Den såkaldte Lex Laval kom efter at EU-domstolen havde dømt en faglig blokade mod det lettiske firma Laval ulovlig. En afgørelse som førte til, at de to svenske byggeforbund Byggnads og Elektrikerforbundet blev dømt til at betale erstatning til Laval.

ILO’s ekspertkomite slår fast, at de begrænsninger, Lex Laval lægger på de faglige organisationers muligheder for at konflikte for at indgå kollektive aftaler med gæstende udenlandske 
virksomheder, er i strid med ILO’s konvention 87.

Konventionen er en af ILO’s såkaldte kernekonventioner, som beskytter foreningsfriheden og retten til at organisere sig.

ILO opfordrer regeringen til at ændre loven, så den kommer på linje med ILO’s konventioner.

Oprejsning til forbund

Samtidig mener ILO, at de to svenske fagforeninger skal kompenseres for de erstatninger, de blev pålagt at betale til Laval. 

Den svenske arbejdsret dømte efter EU-domstolens afgørelse de to fagforeninger til at betale omkring 3 millioner kroner i erstatning mm. til Laval. Det skete selvom samme arbejdsret tidligere havde godkendt lovligheden af blokaden.

- Det er glædeligt, at Byggnads og elektrikerne får oprejsning. Det var næsten en hekseproces dengang Lavalsagen kørte. Ekspertkomiteen konstaterer, at Byggnads og Elektrikerforbundet blev udsat for alvorlige foreningsretslige krænkelser. Vi forventer nu, at regeringen af sig selv tager initiativ til at erstatte de tab, som er opstået, siger jurist i svensk LO, Claes-Mikael Jonsson.

EU-ret underkendes

ILO afgørelse støder sammen med EU-domstolens. Ekspertkomiteen slår blandt andet fast, at strejkeretten ikke kan begrænses gennem krav om proportionalitet. En begreb, som spiller en stor rolle, når EU-domstolen bedømmer indskrænkninger i den fri bevægelighed på det indre marked.

ILO slår også fast, at fagforeninger ikke kan pålægges skadesansvar for strejker, som er beskyttet i de internationale konventioner.

- Udtalelsen har også betydningen i forhold til EU-retten. Nu skærpes konflikten mellem EU-retten og ILO-retten. Retssikkerheden for de europæiske fagforeninger må styrkes. Udtalelsen underkender EU’s proportionalitetsprincip. Det underkender også de hårde begrænsninger for, hvilke vilkår man kan kræve ved udstationering. Dette er en forskydning af den internationale retsstilling, siger Claes-Mikael Jonsson.

Selvom ILO konventionerne er juridisk bindende for de lande, som har tilsluttet sig dem, så er der ingen sanktionsmuligheder mod de lande, som bryder dem. Det samme gælder ikke for medlemslande, som krænker EU-retten. 

Også i Danmark fik Lavalsagen konsekvenser, og førte til en dansk lov, som begrænser, hvilke krav fagbevægelsen kan rejse overfor udstationerende virksomheder. Den danske lov anses dog for mindre restriktiv end den svenske og er ikke blevet indbragt for ILO.

Denne artikel er hentet fra www.eufagligt.dk