De 2500 statsansatte, der i dag arbejder 37 timer om ugen for rundt regnet 4500 kroner før skat, får ikke hævet mindstelønnen til 19.500 kroner om måneden ved dette års overenskomstforhandlinger.

Vi går fra, at 2500 får et løft på mindstelønnen, til at godt 10.000 statsansatte får et løft på pensionen.
Flemming Vinther, CFU

Det er en realitet efter, at der i fredags blev sat punktum for de generelle forhandlinger mellem Finansministeriet og de faglige organisationer i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Og det ærgrer Ivan Mott, der er medlem af 3F og dagligt arbejder som teknisk servicemedarbejder på VUC Frederiksberg. Selvom forliget ser ud til at sikre hans egen realløn i overenskomstperioden, så har det sat skår i glæden, at forliget snyder en gruppe lønmodtagere - heraf 1500 3F'ere - for et solidarisk lønløft.

– Med det her forlig lader man en gruppe af lavtlønnede i stikken. Det er brandærgerligt, at man snyder dem for et anstændigt løft af mindstelønnen, siger Ivan Mott til Arbejderen. 

En billig omgang

Ifølge 3F ville det have kostet 0,01 procent af de midler, som var afsat til nye overenskomster på statens område, at indfri kravet.

I betragtning af at 184.000 lønmodtagere skulle dele om “udgiften”, og at et samlet CFU stod bag kravet inden de afsluttende forhandlinger, så er scenetekniker Nikolaj Hillemann meget forbavste over udfaldet.

– Det var min første tanke, at det måtte være en fejl, og jeg forstår ikke, hvorfor en socialdemokratisk minister afviser lidt solidaritet med lavtlønsgrupperne, siger Nikolaj Hillemann til Arbejderen.

Ved siden af sit arbejde på Det Kongelige Teater er han fagligt aktiv i 3F København. Her er han tovholder på Offentligt Ansattes Branche-Netværk (OABN) - et samarbejde for alle faggrupper på det offentlige område.

Bjarne Corydon afviste allerede inden de afsluttende møder kravet om en højere mindsteløn på staten, og han tog argumenterne med i forhandlingslokalet, fortæller CFU-formand Flemming Vinther til Arbejderen.

– Corydon har stået på mål for den holdning, at det ville danne præcedens på det private arbejdsmarked og resultere i, at 80.000 arbejdspladser ville blive nedlagt og forsvinde ud af landet. Jeg er ikke enig med ham.

Alligevel får Corydon held med at forhindre CFU's lavtlønsprojekt. På spørgsmålet, om det ikke er en falliterklæring, svarer Flemming Vinther:

– Nej, det mener jeg ikke. Vi ender med at få tilbudt en samlet pakke på ialt 6,6 procent fordelt på generelle lønstigninger og lokal løndannelse. Det kan vi ikke sige nej til på grund af 2500 lavtlønnede i staten.

Flemming Vinther understreger, at konsekvensen af at takke nej til de 6,6 procent og stå fast på mindstelønsprojektet villle være det samme som at sende medlemmerne ud i konflikt, og det kan ikke forsvares.

Har tænkt på de lavtlønnede

Den faglige topforhandler mener også, at der er tænkt på de lavestlønnede. Han peger på den såkaldte minipension, som får et samlet løft på 0,54 procent udelukkende betalt af arbejdsgiverne. 

– Det er et resultat, som vi traditionelt ville være rigtig glade for. Med det går vi fra, at 2500 får et løft på mindstelønnen, til at godt 10.000 statsansatte får et løft på pensionen. Det, synes jeg ikke, er dårligt, selvom der ikke er totalt sammenfald på personkredsen, men jeg ved, der er en vis grad af overlap, slutter Flemming Vinther.

Ivan Mott fastholder sin kritik af, at forliget svigter de dårligst lønnede i staten. Kritikken får ekstra næring af, at lønstigninger og mere til pension stiger med procenter.

– Jeg synes jo, det er ærgerligt, at det ikke er på kroner, der bliver regulerer. Nu sker der det samme som hver gang, at uligheden mellem top og bund stiger. Det gælder også på pensionsindbetalingerne. Mine kolleger, der går og gør rent for 20.000 kroner om måneden, får kun det halve af, hvad en gymnasielærer får, lyder det fra Mott. 

De næste knap fire uger vil Finansministeriet og de enkelte fagforeninger forhandle organisationsaftalerne for de forskellige grupper i staten, inden det samlede resultat sendes til afstemning.