21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Litauiske kvinder får Scharnberg-pris

Litauiske kvinder får Scharnberg-pris

De litauiske kvinder, der kæmpede mod Gartneriet Rose, har sammen med Fredsvagten modtaget årets pris fra Carl Scharnbergs Uofficielle Fond.

Nogle af de litauiske kvinder under den daglige blokade.
FOTO: PN
1 af 1

De 14 litauiske kvinder, der tidligere på året gennem tre måneder kæmpede en indædt kamp for deres rettigheder imod Gartneriet Rosa, fik i tirsdags overrakt den årlige pris fra Carl Scharnbergs Uofficielle Fond.

Prisen er på 15.000 kroner.

Det nye sker, når den der er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig.
Carl Scharnberg

Kvinderne arbejdede på Gartneriet Rosa udenfor Aarhus til lønninger på omkring det halve af overenskomsten og en arbejdstid tæt på det dobbelte af overenskomsten.

- Det er desværre heller ikke usædvanligt, at når de udenlandske arbejdere siger stop og kræver deres ret, så bliver de fyret. Det skete også her. Vikarbureauet meddelte dem omgående, at de var opsagt, og at der var bestilt en bus, som ville køre dem direkte tilbage til Litauen næste dag, sagde Finn Sørensen, som på vegne af fonden begrundede prisen til kvinderne.

- Men så sker det usædvanlige. Som Carl Scharnberg sagde: "Det nye sker, når den der er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig". De litauiske kvinder steg ikke op i den bus. De gik til fagforeningen 3F Århus Rymarken – og de kæmpede sammen med fagforeningen en flere måneder lang kamp, hvor de demonstrerede foran virksomheden hver eneste dag, og i perioder to gange om dagen, fortsatte han.

Fredsvagten fik en lignende pris for sin indsats. Fredsvagten har siden den 19. oktober 2001 dagligt har demonstreret foran Christiansborg mod dansk krigsdeltagelse.

Prisuddelingen fandt sted på 3F's kursuscenter i Silkeborg.

Carl Scharnberg blev også kaldt "arbejderklassens digter" eller "den røde digter fra Vrå". Efter hans død i 1995 oprettede en gruppe faglige folk en fond i hans navn for at kunne støtte uofficielle, der arbejder i Scharnbergs ånd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jul. 2014 - 15:43   04. jul. 2014 - 15:45

Prisuddeling

ur@arbejderen.dk