EU-borgere skal kunne tage danske dagpenge med til udlandet i op til seks måneder. Det foreslår EU-kommissionen i et helt nyt udspil, der skal sætte medlemslandenes velfærdsydelser i system uden at anfægte grundstenen i EU - princippet om fri bevægelighed af varer, tjenester og arbejdskraft.
Seks måneders danske dagpenge i visse østeuropæiske lande er jo langt over, hvad mange kan opnå ved et fuldtidsjob.
Lizette Risgaard, LO-formand
De faglige hovedorganisationer FTF og LO, der tilsammen repræsenterer mere end halvanden million lønmodtagere på det private og offentlige arbejdsmarked, frygter et voksende pres på det danske arbejdsløshedssystem, hvis udspillet vedtages og gennemføres, som Kommissionen ønsker det.
I dag er det muligt for EU-borgere fra eksempelvis Polen eller Rumænien at tage dagpenge med til deres hjemlande i op til tre måneder, og først efter mindst tre måneders beskæftigelse.
– Jeg er meget ærgerlig over, at Kommissionen vil gøre det muligt at medtage danske dagpenge til et andet EU-land i op til seks måneder, når grænsen i dag er på tre måneder. Det er at gå fra ondt til værre, siger Bente Sorgenfrey.
Ydelser tilpasset Danmark
FTF-formanden glæder sig til gengæld over, at EU-udspillet lægger op til, at Danmark kan beholde det supplerende beskæftigelseskrav, så man skal have arbejdet mindst tre måneder i Danmark, før man kan få danske dagpenge.
Et af problemerne er ifølge FTF og LO, at danske velfærdsydelser er fastsat efter danske leveomkostninger, og at et stigende antal EU-borgere tager dagpenge med til hjemlandet. I 2010 drejede det sig om 49 personer. Det steg i 2014 til 425 personer - en tendens fagbevægelsen frygter vil fortsætte.
– Seks måneders danske dagpenge i visse østeuropæiske lande er jo langt over, hvad mange kan opnå ved et fuldtidsjob i de pågældende lande. Derfor synes vi, at seks måneder er for lang tid, siger LO's formand Lizette Risgaard.
Udspillet fra EU-kommissionen gælder også SU og børnepenge. Fælles for de danske ydelser er, at de typisk ligger væsentligt over prisniveauet i de andre EU-lande, hvis de da overhovedet har den form for ydelser.
Fagbevægelsen havde derfor håbet på tilladelse til at indeksere velfærdsydelserne, det vil sige tilpasse - og i de fleste tilfælde sænke - dem til leveomkostningerne i modtagerens hjemland.
Lizette Risgaard mener, at de danske velfærdsydelser ligefrem kan øge problemerne med social dumping.
– For meget høje børnepenge betyder jo også, at den pågældende udenlandske lønmodtager har ”råd til” at acceptere en lavere løn i Danmark, da vedkommende jo ”kompenseres” med meget høje børnepenge. Hermed kommer børnepengene til at virke som social dumping, og det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, siger Lizette Risgaard.
Skuffede arbejdsgivere
Selv blandt arbejdsgiverne er der skuffelse over udspillet fra EU-kommissionen.
– Det er ærgerligt, at man afviser den indeksering af børnechecken, som Danmark i lang tid har arbejdet for, og som Storbritannien ellers fik forhandlet på plads forud for Brexit, siger Europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, Christiane Mißlbeck-Winberg.
EU-kommissionens forslag skal nu igennem en procedure, hvor først de enkelte medlemslande skal tage stilling for eller imod. Derefter mødes de respektive ministre fra EU-landene, og hvis de ikke kan blive enige, så mødes regeringscheferne.
Når landene er enige, sendes revisionen af forslaget til afstemning i EU-parlamentet, som også skal stemme for forslaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278