18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

LO og FTF i fælles front mod lønsnyd

Tjek på lønsedlen

LO og FTF i fælles front mod lønsnyd

Fagbevægelsens to største hovedorganisationer sætter de næste uger fokus på løn og overenskomst. Med den såkaldte Løntjek-kampagne får danskerne mulighed for et løntjek på arbejdspladser eller på fagforeningskontorer landet over.

Især unge får ikke tjekket lønsedlen for fejl. Det kan blive dyrt. Derfor vil LO og FTF gerne gøre opmærksom på, at fagforeningerne altid er klar til at give din løn et tjek.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Flere end hver anden 18-34-årige har oplevet at finde fejl i deres lønsedler. Det viser en undersøgelse udført af Epinion for de faglige hovedorganisationer LO og FTF. Samtidigt viser undersøgelsen, at samme aldersgruppe er dem, der sjældnest tjekker deres lønsedler for fejl.

De unge kan få stor gavn af fagforeningens indsigt i løn- og arbejdsvilkår. Blandt andet ved at få tjekket deres lønsedler ordentligt
Bente Sorgenfrey, FTF

Derfor sætter hovedorganisationerne de næste uger fokus på løn og overenskomst. Det gør de med den fælles Løntjek-kampagne, som både vil gøre det muligt at få tjekket sin lønseddel på en række danske arbejdspladser og samtidigt vil minde om, at man altid kan komme ned i fagforeningen og få et kig på lønnen.

– De unge står over for et helt nyt arbejdsliv, og de skal til at sætte sig ind i både overenskomster og lønsedler. Det kan for mange virke uoverskueligt, siger LO-formand Lizette Risgaard.

Hun minder om, at selv en lille fejl kan nå at vokse sig rigtig stor, hvis den ikke bliver opdaget og rettet.

 Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre de unge til at tjekke lønsedlen hver gang, siger hun.

Fejl løb op i 85.000

Ligeså dyrt det kan være at lade være med at tjekke lønsedlen, ligeså glædeligt overrasket kan man blive ved at gøre det.

Da de to 21-årige blikkenslagerlærlinge Andreas Bülow Ratzke og Kenneth Skov gik til deres fagforening, fordi det så ud til, at de manglede feriepenge, viste det sig, at de tilsammen havde løn til gode svarende til 85.000 kroner.

Deres sats var nemlig ikke blevet reguleret, som den skulle i henhold til overenskomsten.

– OK fagforeningerne kender de forskellige fag og brancher på arbejdsmarkedet, og de har stor viden om overenskomsterne, fordi det jo er dem, der har forhandlet dem. Som ny på arbejdsmarkedet er der meget at forholde sig til, og de unge kan få stor gavn af fagforeningens indsigt i løn- og arbejdsvilkår. Blandt andet ved at få tjekket deres lønsedler ordentligt, siger Bente Sorgenfrey, som er formand for FTF.

Løntjek-kampagnen er en del af fagforeningernes fælles oplysningsindsats om overenskomster og faglige fællesskaber.

I uge 45-46 tilbyder LO- og FTF-fagforeninger løntjek på arbejdspladser og fagforeningskontorer landet over, og på Facebook deler organisationerne videoer og links, som guider danskerne til at komme i gang med at tjekke lønsedlen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. nov. 2015 - 11:47   03. nov. 2015 - 15:40

Fagbevægelse

as@arbejderen.dk