14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

LO-støtte til fodbold-forhandlinger

LO-støtte til fodbold-forhandlinger

Divisionsforeningen lægger op til en meget udansk model, der reelt vil ødelægge det nuværende overenskomstsystem.

Det foreslåede system gør det frivilligt for klubben at være en del af overenskomsten, og spilleren skal individuelt tage stilling til, om han vil være omfattet af den. Det sætter den enkelte i en urimelig og ulige situation over for klubben, siger Harald Børsting.
1 af 1

De professionelle fodboldspillere i Spillerforeningen får støtte fra LO i deres overenskomstforhandlinger og i en eventuelt kommende konflikt mod deres arbejdsgivere i Divisionsforeningen.

Der er 100 procent opbakning til at støtte spillerne i overenskomst-forhandlingerne og i en eventuel konflikt.
Harald Børsting.

Det er Divisionsforeningen, som har opsagt overenskomsten. Forløbet op til opsigelsen har været en periode med mange brud fra Divisionsforeningens og klubbernes side med manglende pension, løn, feriegodtgørelse, forsikringsdækning og underbetaling i forhold til mindstelønssatserne.

- LO's hovedbestyrelse har behandlet henvendelsen fra Spillerforeningen, og der er 100 procent opbakning til at støtte spillerne i overenskomstforhandlingerne og i en eventuel konflikt, siger LO-formand Harald Børsting.

LO-formanden peger på, at Divisionsforeningen lægger op til en meget udansk model, der reelt vil ødelægge det nuværende overenskomstsystem.

- Det foreslåede system i ”to lag” gør det frivilligt for klubben at være en del af overenskomsten, og spilleren skal også individuelt tage stilling til, om han vil være omfattet af den. Det sætter den enkelte i en urimelig og ulige situation over for klubben, siger Harald Børsting.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jun. 2014 - 13:45   10. jun. 2014 - 14:03

OK 2014

bi@arbejderen.dk