Er man så uheldig at miste sit job, er det blevet stadig sværere at klare sig økonomisk. Det gælder også for de, der betaler til en dagpengeforsikring i en a-kasse.

Når folk er tvunget til at skære ned på medicin og deres børns fritidsaktiviteter, er der noget helt galt.
Per Christensen, 3F

Faktisk er værdien af at være dagpengeforsikret faldet så meget, at selve det fleksible danske arbejdsmarked er på spil, mener LO, der foreslår et tiltrængt løft af dagpengesystemet.

– Hvis vi ikke har et attraktivt dagpengesystem, vil færre være medlem, og så risikerer vi i sidste ende at undergrave vores danske flexicurity-model, siger formand Lizette Risgaard i forbindelse med, at den faglige hovedorganisation lancerer kampagnen "Tryghed - styrk dagpengene". 

Minus 2500 om måneden

Udregninger fra LO viser et drastisk fald i dagpengedækningen. I midten af 90'erne svarede dagpengene til 63 procent af gennemsnitslønnen for en LO-arbejder, mens værdien i 2018 var faldet til 54 procent. I kroner og ører er det et fald i dagpengene på 2500 kroner om måneden. Fortsætter udviklingen, vil dagpengene i 2025 kun udgøre 50 procent en typisk LO-arbejders løn, og 54 procent i gennemsnit for alle.

– Det siger jo sig selv, at jo ringere forsikringen er, jo mindre attraktiv er den, siger direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk til Arbejderen.

Efter mange år med systematiske forringelser af dagpengesystem hilser han ethvert tiltag til at vende udviklingen, velkomment:

– Kan den her kampagne fra LO's side stoppe udhulingen af dagpengene og sikre, at danske lønmodtagere igen får tillid til, at systemet holder hånden under dem, når de mister deres job, så er det kun godt.

Tre forslag fra LO

En faldende dagpengedækning har sammen med flere andre alvorlige forringelser været med til at svække tilliden til dagpengesystemet. I 2010 besluttede den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti at stramme kravet for genoptjening af dagpengeret fra et halvt til et helt år, samtidig med at de satte dagpengeperioden ned fra fire til to år.  

Spørgsmålet om dagpengeperiodens længde er imidlertid ikke blandt de tre forslag fra LO, der lyder: Den maksimale dagpengesats skal sættes op og dagpengene skal stige med lønudviklingen. Unge under 25 år skal betale halv pris og medlemsbidraget for alle andre skal fryses fast og følge den generelle prisudvikling.

– Når vi taler arbejdslivet og det forhold, at arbejdsgiverne i Danmark kan hyre og fyre let, så hænger det sammen med, at lønmodtagerne skal kunne regne med dagpenge på et vist niveau, så regningerne kan betales, selvom man i en periode er uden job, siger Lizette Risgaard.

Det største LO-forbund 3F spurgte i august måned 1367 arbejdsløse medlemmer om konsekvenserne af at være på dagpenge.

Ingen penge til medicin

Seks procent af dem påpeger, at de har været nødsaget til at skære ned på lægeordineret medicin. 13 procent svarer, at de har været tvunget til at skære på børnenes fritidsaktiviteter. 12 procent har måtte standse betalinger på lån eller omlægge lån.

Tallene vækker stor bekymring hos forbundsformand Per Christensen:

– Hvert år falder dagpengene i forhold til lønnen i værdi. Der er ikke noget ualmindeligt i, at alle bliver økonomisk påvirket, når de går fra et lønnet job til dagpengesatsen, men når folk nu er tvunget til at skære ned på lægeordineret medicin og deres børns fritidsaktiviteter, er der noget helt galt.

Per Christensen advarer om, at medlemmerne må dækkes ind på anden måde, hvis udhulingen af dagpengedækningen fortsætter. Det kan være i form af krav om længere opsigelsesvarsler og større tryghed i ansættelsen.