17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lokal fagforening hyldet for metrosucces

På 3F-kongres

Lokal fagforening hyldet for metrosucces

Der var roser fra forbundsformanden og klapsalver fra de delegerede til københavnske 3F BJMF, som har vendt metrobyggeriet fra skandale til en succes for fagbevægelsen.

Metrobyggeriet er gået fra Danmarkshistorien værste byggeri, til en kæmpe succes for 3F og den danske model, sagde Per Christensen på 3Fs kongres.
FOTO: Henning Bagger / Scanpix
1 af 1

"Metroen er et godt eksempel på det plattenslageri, der foregår. Men den er også et godt eksempel på det arbejde, I laver lokalt mange steder. Det kan lykkes at blokere for social dumping og samtidig organisere medlemmer."

Byggeriet er gået fra at være Danmarkshistorien værste byggeri, til at være en kæmpe succes for 3F.
Per Christensen, 3F

Sådan lød det, da forbundsformand Per Christensen lørdag aflagde beretning for 778 delegerede til 3F's fjerde ordinære kongres i Aalborg.

– Byggeriet er gået fra at være Danmarkshistorien værste byggeri til at være en kæmpe succes for 3F og den danske model. På grund af fagligt arbejde, der byggede på en stålsat vilje til at lykkes med kampen, lød det i hans mundtlige beretning.

Skandalebyggeri

Anlæggelsen af metro-linjen "Cityringen" i København er det største anlægsprojekt, siden Christian den fjerde beordrede Christianshavn anlagt i 1600-tallet.

Det har også været Danmarks mest skandaleramte byggeri, med stribevis af sager om underbetaling, dårligt arbejdsmiljø og systematiserede overenskomstbrud.

Byggeriet har da også resulteret i Danmarkshistoriens hidtil største fagretslige bod på 22 millioner kroner og senest en lønefterbetaling til 120 metroarbejdere på i alt 19 millioner kroner.

Faglig succeshistorie

– Men Byggegruppen og de gode folk i BJMF kæmpede en faglig kamp sammen med de udenlandske bygningsarbejdere, sagde Per Christensen og fortalte, hvordan det lykkedes at forvandle det enorme byggeri fra en næsten totalt uorganiseret arbejdsplads, til en arbejdsplads med omkring 650 3F-medlemmer og 47 tillidsvalgte.

– Resultaterne viser, at klassisk fagforeningsarbejde både kan blokere social dumping og organisere nye medlemmer. Fordi kollegaerne kan se, at det fungerer, når vi står sammen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. sep. 2016 - 15:45   11. sep. 2016 - 14:41

3F-kongres

as@arbejderen.dk
3F-kongres 2016

10-15. september er 778 delegerede samlet til Danmarks største fagforbunds 4. ordinære kongres i Aalborg.

Arbejderen dækker kongressen fra start til slut. Læs med på arbejderen.dk/3F

Du kan også følge med på: