Sagen om Preben Mac, tillidsmand for arkitekterne i Hvidovre Kommune, som stadig har truslen om en fyring hængende over hovedet for at have bragt kollegernes kritik af arbejdspladsens arbejdsmiljø videre til ledelsen, er blot et af flere eksempler på, at tillidsmandsrollen er kommet under pres.
Ledere, der benytter sig af fyringstrusler, har misforstået, hvad god ledelse er.
Rasmus Willig, lektor
Det mener Emmett Caraker, som er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han kender til flere sager fra andre fagområder i det offentlige, hvor en tillidsrepræsentant bliver stemplet som illoyal, fordi han/hun påtaler problemer over for ledelsen.
– I de tilfælde, hvor det ender med en sag, har tillidsmanden stået fast på kollegernes interesser og påtalt en række konkrete forhold. Det opfatter ledelsen som illoyalt. Hvis det ikke ender med en sag, bliver tillidsmanden presset til at holde op, siger Emmett Caraker til Ingeniøren.
Pressede tillidsfolk
Ingeniørforeningen, IDA, som kort før jul valgte at stævne Hvidovre Kommune for truslen mod arkitekternes tillidsvalgte, oplever presset på de tillidsvalgte som et stigende problem.
– På møder og konferencer giver vores tillidsrepræsentanter stadig oftere udtryk for, at de føler sig pressede, siger formand for Ansattes Råd i IDA Juliane Marie Neiiendam til Arbejderen.
Hun mener, det er den danske model, der på den måde kommer under voldsomt pres, fordi tillidsrepræsentantsystemet udgør en vigtig brik i at få etableret et godt samarbejde mellem ledelse og ansatte.
En trussel mod demokratiet
Ifølge Rasmus Willig, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, er det selve demokratiet, der står på spil, når der opstår en kultur, hvor offentligt ansatte ikke tør udtale sig.
– Det er ekstremt vigtigt, at der er tillid til, at man kan gå til sin leder og sine politikere og åbent fortælle om de problemer, man ser, fordi demokratiske beslutninger skal hvile på gennemsigtighed og åbenhed. Ledere, der benytter sig af fyringstrusler, har misforstået, hvad god ledelse er, siger han ifølge Ingeniøren.
Rasmus Willig opfatter dog ikke de mange sager som begyndelsen på en underminering af tillidsmandsrollen:
– Jeg tror, at grænserne bliver testet i øjeblikket. Forhåbentlig ser vi snart, at politikerne vågner op til dåd og gør noget ved problemet med lovsikring af de offentligt ansattes ytringsfrihed. Sagerne med tillidsmænd er jo allerede et symptom på, at man ikke kan gå direkte til sin ledelse, og når den rolle er under pres, er grænsen ved at være nået, siger han.
New Public Management
Emmett Caraker fra Aalborg Universitet forklarer det stigende pres på tillidsmandsrollen med den udvikling, det offentlige har gennemgået i nyere tid, hvor New Public Management har vundet indpas samtidig med konstante krav om nedskæringer. Det efterlader den offentlige leder med en meget stram økonomisk ramme og med det Caraker kalder et meget smalt ledelsesrum:
– Når personalet kommer med berettiget kritik, har ledelsen svært ved at se, hvad de kan gøre ved det, og derfor oplever de, at tillidsmanden bare formidler besværlig kritik, vurderer han.
Udover at afvente sagen imod Hvidovre Kommune overvejer IDA, hvordan tillidsrepræsentanterne kan sikres mere effektivt og hvilke krav om beskyttelse, foreningen kan stille til de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278