22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lufthansas piloter strejker i næste uge

Lufthansas piloter strejker i næste uge

Lufthansa rammes af endnu en strejke. Denne gang er det flyselskabets piloter, der ikke vil i luften. Piloterne strejker.

FOTO: Patrik Stollarz / Scanpix
1 af 1

Lufthansas piloter varsler nu en tredages strejke fra 2. til 4. april. Det fortalte piloternes fagforening fredag, skriver Reuters.

Truslen om strejken er piloternes måde at lægge pres på det tyske flyselskab i forbindelse med de lønforhandlinger, der lige nu kører mellem Lufthansa og piloterne.

Strejken kommer til at omfatte alle selskaber ejet af Lufthansa.

"Vi vil ikke lade os køre rundt af Lufthansa", skriver fagforeningen Vereinigung Cockpit, som repræsenterer omkring 5400 Lufthansa-piloter, i en erklæring fredag.

Strejken kommer til at omfatte alle selskaber ejet af Lufthansa - også lavprisselskabet Germanwings.

Ledelsen i Lufthansa har allerede reageret, skriver det tyske nyhedsbureau DPA.

De har bedt om at får endnu et møde i stand med piloterne for at forhandle igen.

Lufthansa var så sent som torsdag nødt til at aflyse en række flyafgange, da de blev ramt af en 11-timers strejke fra fagforbundet Verdi.

Strejken havde konsekvenser for en lang række tyske lufthavne, da forbundets ansatte i Fraport AG indstillede arbejdet tidligt torsdag morgen.

Lufthansa blev ramt, da det blandt andet er sikkerhedstjek af passagerer samt håndtering af fragt, der blev berørt af arbejdsnedlæggelsen.

/Ritzau!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2014 - 14:09   29. mar. 2014 - 14:14

Konflikt

Leveret af Newspaq