19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lynaftale om dagpenge sender regning til de arbejdsløse

BREAKING

Lynaftale om dagpenge sender regning til de arbejdsløse

Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er blevet enige om et nyt dagpengesystem. De arbejdsløse mister tre dages dagpenge, og dimittender uden børn får skåret ekstra i deres dagpengesats.

Nu kan de arbejdsløse være helt trygge, mener finansminister Claus Hjort Frederiksen.
FOTO: Simon Læssøe/Scanpix
1 af 1

Venstre-regeringen har lavet en bred politisk lynaftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om, hvordan de mener, et nyt dagpengesystem skal skrues sammen.

Man kan vide, at der nu er trygge rammer omkring dagpengene, og det er ikke længere en politisk slagmark.
Claus Hjort Frederiksen (V).

Aftalen betyder blandt andet, at de arbejdsløse får tre karensdage – det vil sige dage uden dagpenge.

Ifølge Berlingskes oplysninger skal nyuddannede uden børn have en dagpengesats på 71,5 procent. Alle øvrige dimittender bibeholder den nuværende sats på 82 procent.

Dagpengekommissionen offentliggjorde i mandags sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Et flertal i Kommissionen pegede på otte karensdage, men det har partierne ikke kunnet blive enige om.

Dagpengekommissionen anbefalede, at dimittendsatsen sænkes fra 82 til 78 procent af den maksimale dagpengesats for alle dimittender.

Nu har forligspartierne udset ikke-forsørgerne til at holde for.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er overbevist om, at dagpengesystemet nu bliver trygt.

- Man kan vide, at der nu er trygge rammer omkring dagpengene, og det er ikke længere en politisk slagmark, siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Reformen fra 2010 er der ikke pillet ved

Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Radikale Venstre og Liberal Allinace stemte i 2010 for den dagpengereform, som siden har sendt over 60.000 personer ud af dagpengesystemet. Mange af dem til ingen indtægt overhovedet.

Reformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år, og fordoblede samtidig kravet for genoptjening af dagpengeretten til et helt års arbejde.

Det bliver der ikke lavet om på i et nyt dagpengesystem, hvis det står til forligspartierne.

Aftalen koster 300 millioner kroner, som skal findes i 2017.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. okt. 2015 - 12:30   05. nov. 2015 - 11:46

Dagpenge

noc@arbejderen.dk
Dagpengereformer
  • I 1990'erne gennemførte den socialdemokratiske Nyrup-regering Arbejdsmarkedsreform I, II og III. Her bliver dagpengeperioden gradvist sat ned. Først til syv, så fem og fra 1999 fire år.
  • Genoptjening af dagpengeret ved støttet arbejde bliver afskaffet.
  • Der indføres ret-og-pligt-aktivering og kravene til geografisk og faglig mobilitet øges. Samtidigt indføres skrappe sanktioner.
  • Aldersgrænsen for a-kassemedlemskab bliver sat op fra 16 til 18 år.
  • I 2010 aftaler VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre at nedsætte dagpengeperioden fra fire til to år samt forlænge den periode, man skal arbejde for at genoptjene dagpengeretten, fra et halvt til et helt år.