Regionerne vil i 2025 mangle omkring 6.000 sygeplejersker, viser en fremskrivning fra Dansk Sygeplejeråd fra 2018. Kommunerne har udsigt til et stigende antal ældre med plejebehov, samtidig med at omkring hver fjerde af de ansatte i dag er 55 år eller ældre. Oveni vil 46.000 ansatte i løbet af de næste fem år gå på efterløn eller pension.

Den økonomiske ramme lægger et meget stort pres på forhandlingerne med kommuner og regioner, hvor vi kæmper videre for et resultat, der kan fastholde og tiltrække medarbejdere.
Grete Christensen, DSR.

Udfordringerne med at rekruttere nyt personale til ældre- og sundhedsområdet og fastholde dem med erfaring anerkender arbejdsgiverne og de faglige organisationer på det kommunale og regionale område. Temaet indgår i overenskomstforhandlingerne, hvor parterne diskuterer, hvordan nye overenskomster til cirka 650.000 sosu'er, sygeplejersker, lærere og andre ansatte kan bidrage til løsninger.

Da Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfællesskabet udvekslede overenskomstkrav i december måned, sagde Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg og de kommunale arbejdsgiveres chefforhandler:

– Vi har en stor opgave med at sikre tilstrækkeligt med hænder på især ældre- og sundhedsområdet, både aktuelt og i årene der kommer. Derfor skal vi fortsætte det gode samarbejde med de faglige organisationer om at gøre faget som social- og sundhedsmedarbejder mere attraktivt – også lønmæssigt.

KL skriver i kravene til Forhandlingsfællesskabet, at de under OK21 vil have fokus på "at skabe attraktive arbejdspladser og gode rammer for kommunerne, der gør det muligt at udvikle velfærden og drive en effektiv offentlig sektor." De kommunale arbejdsgivere har et forslag med til forhandlingerne, der går på, at en del af lønmidlerne målrettes områder med "særlige udfordringer".

Løn, arbejdsmiljø og seniorordninger

Mona Striib er formand for de 51 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og leder forhandlingerne med KL. Hun er enig i, at de nye offentlige overenskomster er en del af løsningen:

– Der er i den grad brug for, at OK21 også er med til at udvikle attraktive arbejdspladser i kommuner og regioner.

Skal det lykkes at tiltrække mere personale til social- og sundhedssektoren, er det efter hendes mening nødvendigt både at kigge på løn, arbejdsmiljø, seniorordninger og uddannelse.

Dansk Sygeplejeråd er enig i, at højere løn er blandt midlerne, der kan trække nye til en i forvejen trængt sundhedssektor. Dertil kommer et godt arbejdsmiljø, når man snakker om attraktive arbejdspladser, og hvad der skal til for at trække nye til faget og få seniorer til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er derfor noget, som forbundsformand Grete Christensen har med til forhandlingerne med de regionale arbejdsgivere.

Sygeplejerskerne er blandt de faggrupper, der under coronapandemien har udvist enorm stor fleksibilitet. De er blevet flyttet rundt og har taget ekstra vagter med kort varsel, men nu er "grænsen for fleksibilitet nået", skriver Dansk Sygeplejeråd på sin hjemmeside, hvor forbundet videre slår fast, at de vil kæmpe imod, såfremt arbejdsgiverne ved OK21 kræver yderligere fleksibilitet.

Op til arbejdsgiverne

Sygeplejerådet mener, det handler om at skabe balance mellem arbejde, fritid og hvile, og peger selv på nogle muligheder for at skabe attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet: Valgfrihed mellem afspadsering og udbetaling af over-/merarbejde og særydelser, at vagtbelastningen skal nedsættes, og den enkelte skal have større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

"Det kræver vilje fra arbejdsgivernes side," understreger Dansk Sygeplejeråd.

Kigger man på Danske Regioners forventninger til OK21, så er attraktive arbejdspladser også med i deres forhandlingskatalog:

"De regionale arbejdspladser skal være attraktive for alle uanset, hvor man er i arbejdslivet, så der fortsat kan rekrutteres og fastholdes kvalificeret arbejdskraft. De regionale aftaler og overenskomster skal understøtte sammenhængen mellem attraktive arbejdspladser og øget arbejdskraftudbud, herunder at der er flere, der arbejder på fuldtid."

En svær opgave

Nu er slutspurten i overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område sat ind, men de to faglige topforhandlere, Grete Christensen og Mona Striib, er ikke gået til dem med armene over hovedet. Og kigger man på nogle af de krav, som Forhandlingsfællesskabet har præsenteret for arbejdsgiverne, så får man en fornemmelse af hvorfor.

>>LÆS OGSÅ: Ingen jubel hos kommunalt og regionalt ansattes topforhandlere over statens OK21-forlig

De skal inden for rammerne af 6,75 procent over tre år både sikre medlemmernes realløn, så den ikke halter for langt efter lønudviklingen på det private arbejdsmarked, penge til et lavt- og ligelønsprojekt og til de mere specifikke krav, som hver enkelt organisation måtte have. 

>>LÆS OGSÅ: Fagforbund fremhæver enkelte lyspunkter i mager statslig OK-aftale

Både Mona Striib og Grete Christensen kritiserer den udmeldte lønramme for at være meget snæver og med meget lidt indhold, der kan understøtte behovet for rekruttering og fastholdelse på det offentlige arbejdsmarked.

– Det lægger et meget stort pres på de forhandlinger, vi fortsætter med kommuner og regioner de kommende uger, hvor vi kæmper videre for et resultat, der kan fastholde og tiltrække medarbejdere, lyder det fra Grete Christensen.

I den statslige OK-aftale er der afsat 4,42 procent til lønstigninger, mens de resterende 2,33 procent går til seniorbonus, uddannelse og diverse andre indsatser.

KL og Forhandlingsfællesskabet har en deadline i morgen den 12. februar, og forhandlerne på det regionale område forventes at nå i mål fredag i næste uge.

>>LÆS OGSÅ: Offentligt ansatte forventer, at OK21 indhenter lønefterslæb og løfter lavtlønnede