Kun otte ud af de 22 restauranter, der onsdag fik tildelt Michelin-stjerner, har overenskomst med 3F.
Restauranterne uden overenskomst forklarer, at det er for "ufleksibelt og dyrt", men fra Gastromé i Aarhus, der for andet år i træk har fået den eftertragtede stjerne, lyder det:
Michelin-stjerne eller ej - det kan sagtens lade sig gøre at drive restaurant med overenskomst.
Trine Ipsen, Gastromé
– Det er en gammel tradition for os at have overenskomst. Det er god stil. Michelin-stjerne eller ej - det kan sagtens lade sig gøre at drive restaurant med overenskomst, siger Trine Ipsen til Fagbadet 3F.
Hun er Gastromés kommunikationsansvarlige og fortsætter:
– Det holder på medarbejderne, at der er ordnede løn- og arbejdsvilkår, og det smitter af på deres lyst til at stå op hver morgen og gå på arbejde.
Næstformand i 3F Privat Service, Hotel og Restauration, John Frederiksen, ønsker restauranterne tillykke.
Stort tillykke
– Et stort tillykke til de restauranter, der nu er tildelt Michelin-stjerner, og specielt dem der samtidig har ordnede forhold for de ansatte via en 3F overenskomst. De fortjener en særlig omtale, fordi de viser, at de bedste restauranter herhjemme ikke blot sørger godt for gæsterne, de sørger også for de ansatte, siger John Frederiksen.
På Fagbladets hjemmeside kan man se, at følgende Michelin-restauranter har overenskomst: AOC, Era Ora, Formel B, Kokkeriet, Kong Hans Kælder, Søllerød Kro - alle på Sjælland/i København. Blot to jyske restauranter fik stjernedrys, nemlig Gastromé og Henne Kirkeby Kro.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278