Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt social- og sundhedsansatte, som er nogle af de faggrupper, FOA repræsenterer, arbejder i stort tal som vikarer eller er ansat på tidsbegrænsede kontrakter.

Det er vores forventning, at vi sammen kan drøfte, hvordan antallet af timelønnede og løstansatte kan reduceres.
Mona Striib, FOA

En opgørelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at det i 2019 drejede sig om 39.373 personer. Tallet for 2020 er ikke gjort op endnu, men tallet forventes at være steget under coronakrisen, skriver Fagbladet FOA.

En tro følgesvend for ansatte på de vilkår er usikkerhed, fordi de kan fyres fra dag til dag og hverken har løn under sygdom, ret til barsel og desuden en ringe pension.

Den utryghed er ikke rimelig, mener forbundsformand i FOA, Mona Striib:

– Nogle steder udvikler det sig til, at man nærmest tilbyder ansættelser på daglejervilkår. Det er ikke anstændigt, når man ikke ved, om man har arbejde i morgen.

Vink med en vognstang

FOA har spørgsmålet om de timelønnede med ved de offentlige overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne i kommuner og regioner.

– Det er jo et vink med en vognstang, som arbejdsgiverne skal tage alvorligt. Det er vores forventning, at vi sammen kan drøfte, hvordan antallet af timelønnede og løstansatte kan reduceres, siger Mona Striib til Arbejderen.

Efter hendes opfattelse er det nødvendigt igen at skabe gode og trygge jobs i den offentlige sektor, hvis det skal lykkes at tiltrække de mange nye medarbejdere til vigtige kerneopgaver, som der bliver brug for i fremtiden.

Om de igangværende forhandlinger tilføjer Mona Striib, at de endnu ikke er så langt, at hun kan give en præcis vurdering af, hvad der sker med den dagsorden.

Partsprojekt

Den 18. december holdt FOA-formanden, der også er formand for Forhandlingsfællesskabet, fælles pressemøde med Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening. Her henviste Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, til et "partsprojekt", som blev aftalt med Forhandlingsfællesskabet i foråret 2020:

– Det er et pilotprojekt i 26 kommuner, hvor vi arbejder på at løse det her problem. Kommunerne har forpligtet sig til at arbejde med det her. Vi forsøger at knække koden, men det er ikke så enkelt og handler ikke bare om, at SOSU'er kun vil arbejde på deltid, eller at KL kun opslår deltidsstillinger.

>>LÆS OGSÅ: Fagforbund og kommuner vil begrænse deltid

I forbindelse med at partsprojektet blev offentliggjort, oplyste KL og Forhandlingsfællesskabet, at omkring 40 procent af alle ansatte på det kommunale område og næsten 80 procent af de ansatte i ældre- og sundhedssektoren arbejdede deltid.

Problemet med ansættelser på deltid er også udbredt i andre fag. Arbejderen skrev tidligere på måneden om en undersøgelse lavet blandt medlemmerne af Socialpædagogerne Nordjylland. Medlemmerne fortæller om kommuner, der stort set kun slår socialpædagogiske job op som deltidsstillinger. Samtidig viser undersøgelsen blandt andet, at fire ud af 10 deltidsansatte ønsker at komme op i tid.

>>LÆS OGSÅ: Deltidsansatte socialpædagoger vil gerne ansættes på fuld tid

Stigende problem på hele arbejdsmarkedet

Tendensen med ansættelser på det, som eksperter betegner som usikre, atypiske eller prekære vilkår, breder sig imidlertid på arbejdsmarkedet generelt.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Trine P. Larsen fra FAOS på Københavns Universitet er cirka hver tredje "atypisk beskæftiget".

– De er ofte de første til at falde igennem hullerne i sikkerhedsnettet. Da eksempelvis coronakrisen ramte, oplevede en del atypisk beskæftigede, at de blev opsagt, fik vagter aflyst eller mistede opgaver fra den ene dag til den anden, fordi de ikke på samme måde som de fastansatte er omfattet af de gældende opsigelsesvarsler, siger Trine P. Larsen til Fagbladet FOA.

Det atypiske er normalt

Janne Gleerup er lektor og ph.d. ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet. Som arbejdslivsforsker var hun medforfatter til bogen 'Prekarisering – og akademisk arbejde', der ser nærmere på konsekvenserne af de ansættelsesformer, der i stigende grad kendetegner arbejdsmarkedet.

Janne Gleerup gør opmærksom på, at uanset om lønmodtagere arbejder på tidsbestemte kontrakter som vikarer, på nedsat tid, ulønnet eller på såkaldte 0-timers kontrakter, så er konsekvensen den samme: usikre løn- og arbejdsforhold:

– Det prekære arbejdsmarked breder sig og antager nye former under kapitalismen. Det er svært at finde et ord, der er dækkende. At kalde det atypisk vil eksempelvis være en sproglig undervurdering af, hvad der er i spil. I visse brancher er det atypiske ikke spor atypisk.

>>LÆS OGSÅ: 37 timers arbejdsuge er ikke spor normalt