20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nedslidte sosu-arbejdere bider smerterne i sig

Må tage piller for at klare jobbet:

Nedslidte sosu-arbejdere bider smerterne i sig

6 ud af 10 af FOA's medlemmer må tage smertestillende piller for at holde ud at gå på arbejde. Alligevel har næsten ingen af dem sygedage, viser ny undersøgelse.

40 procent af FOA's medlemmer har smerter i muskler og led hver eneste dag, og hovedparten af dem klarer sig gennem arbejdsdagen på piller.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

40 procent af FOA's medlemmer har smerter i muskler og led hver eneste dag og 65 procent af dem har i løbet af det seneste år måttet tage smertestillende piller for at komme igennem deres arbejdsdag, viser en ny medlemsundersøgelse fra fagforbundet FOA.

Mange går på arbejde med smerter af hensyn til deres kolleger og af frygt for at blive fyret.
Charlotte Bredal, FOA

Forskellen mellem FOA-arbejdspladserne og det øvrige arbejdsmarked er enorm. For arbejdsmarkedet som helhed er det 17 procent, der lider af daglige smerter, viser en undersøgelse, Det Nationale Institut for Arbejdsmiljø foretog i 2013.

Piller tre gange dagligt

En af de mange FOA-medlemmer, der må ty til pillerne for at klare sig igennem arbejdsdagen, er den 54-årige sosu-assistent Bente Surel Hansen. Hun er nedslidt efter 30 år i branchen og må tage stærke smertestillende piller op til tre gange om dagen for at klare sit job.

– Smerterne forsvinder ikke med de her piller. Det dæmper smerterne. Men det bliver værre og værre hele tiden, fortæller Bente Surel Hansen til foa.dk.

På grund af smerterne kan hun ikke se sig selv som sosu-assistent om bare fem år.

Bider smerterne i sig

Selvom det gør ondt, møder langt de fleste smerteramte FOA-medlemmer dog trofast på arbejde.

87 procent af dem har ingen sygedage haft i løbet af den seneste måned.

– Mange går på arbejde med smerter af hensyn til deres kolleger og af frygt for at blive fyret. Men der vil også altid være sygedage, da man skal være mere fit for fight, når man er i kontakt med mennesker og ikke kan gemme sig bag computeren, siger Charlotte Bredal, arbejdsmiljøkonsulent i FOA, til foa-bladet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2015 - 14:48   03. feb. 2015 - 11:49

Arbejdsmiljø

noc@arbejderen.dk