Efter nytår går slaget om nye overenskomster for omkring 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked for alvor i gang.

Overenskomsterne i 2010 og 2012 var præget af krisen, og lønmodtagerne fik de dårligste resultater i årtier.

Nu peger både de økonomiske vismænd og den internationale samarbejdsorganisation OECD på, at væksten i 2014 vil være betydeligt højere end i år, og selvom arbejdsløsheden samlet set stadig er høj, så vil udviklingen komme til at præge forhandlingerne, lyder det fra forskningscentret Faos på Københavns Universitet.

Arbejdsgiverne vil helt sikkert kræve, at vi arbejder mere, og at arbejdstiden bliver mere fleksibel.

Bjarne Sørensen, formand Metal Horsens

"Samlet skaber det forventninger på lønmodtagersiden om, at ”der kommer penge på bordet” denne gang", skriver adjunkt Christian Lyhne Ibsen og Søren Kaj Andersen, lektor og centerleder.

Faos står bag en temaside om OK 2014, der løbende vil blive opdateret med analyser af forhandlingerne og daglige opsummeringer om, hvad der foregår.

Christian Lyhne Ibsen og Søren Kaj Andersen forventer på den anden side, at arbejdsgiverne vil slå på konkurrenceevnen, det vil sige advare mod for høje lønninger.

Smalt forlig?

Det får forskerne til at konkludere:

"Alt i alt kan dette betyde, at OK 2014 bliver et vanskeligere forhandlingsforløb end de to foregående gange, da det ser svært ud nok en gang at lave et smalt kriseforlig....Der er helt givet vilje på begge sider af forhandlingsbordet til at få aftaler forhandlet hjem, men spørgsmålet er, om det også rækker til at tilfredsstille de respektive baglande – lønmodtagerne og virksomhederne – således at en konflikt kan undgås."

De absolutte sværvægtere i de private forhandlinger er lønmodtagerne repræsenteret ved samarbejdet CO-industri og arbejdsgiverne i DI. Topforhandlerne her har at gøre med overenskomster, der gælder for cirka 6.000 virksomheder og omfatter omkring 240.000 lønmodtagere.

Går det som det plejer, og intet tyder på andet, så kommer det resultat, forhandlerne på industriens område bliver enige om, til at danne præcedens for alle øvrige overenskomster.

Medlemmerne af Dansk Metal er blandt dem, der arbejder i industrien. Bjarne Sørensen er formand for Metal-afdelingen i Horsens, og han mener, fagbevægelsens forhandlere er under et særligt pres for ikke tre gange i træk at skrive under på elendige overenskomster.

Pres på arbejdstiden

Bjarne Sørensen er overbevist om, at arbejdstiden bliver et hedt emne i forhandlingslokalet.

- Arbejdsgiverne synes lønningerne er for høje, og at vi arbejder for lidt. De vil helt sikkert kræve, at vi arbejder mere, og at arbejdstiden bliver mere fleksibel, siger Bjarne Sørensen til Arbejderen.

Efter hans mening er der hverken brug for at øge arbejdstiden, ændre arbejdstiden eller skære ned på antallet af ferie og fridage.

Et andet stort overenskomstområde er byggeriet med over 100.000 fuldtidsansatte.

Bygge- og anlægsområdet holder opstartsmøde i dag, hvor fire topforhandlere præsenterer deres krav og forventninger til de forestående forhandlinger.

Arne Knudsen, formand for bygningsgruppen i 3F Transport, Logistik og Byg på Sommervej i Aarhus, er enig med Bjarne Sørensen fra Horsens i, at arbejdstiden bliver et tema, og at arbejdsgiverne vil kræve retten til at tilrettelægge arbejdstiden og slippe for overtidsbetaling.

Social dumping og løn

Det er dog social dumping og forbedringer på lønnen, der står i centrum i byggebranchen, mener Arne Knudsen.

- Personligt mener jeg, at bestemmelser mod social dumping er den bedste garanti for ordentlige løn og arbejdsvilkår. Jo flere vi kan få i beskæftigelse af vores egne medlemmer, jo nemmere vil det være at skaffe en god løn, siger den aarhusianske gruppeformand til Arbejderen.

Udmeldingerne fra byggeriets arbejdsgivere viser imidlertid, at der er langt til enighed, når det gælder både løn og social dumping, erkender Arne Knudsen.

- Jeg vil æde min gamle hat på, at de siger, der ikke er råd til lønstigninger. De mener jo heller ikke, at social dumping påvirker løndannelsen. Endelig så vi under valgkampen i sidste måned, at arbejdsgivene var langt fremme i skoene og kraftigt gik imod, at kommuner og regioner indfører strammere bestemmelser i kampen mod dumping.

Social dumping er ikke det samme problem i industrien som i byggebranchen, og der tegner sig ikke umiddelbart et overenskomstkrav eller tema, som kan samle på tværs af de private brancher.

- Fagbevægelsens ageren bliver afgørende. Og det handler om viljen til at sige nej, hvis ikke medlemmerne denne gang får nogle væsentlige indrømmelser. Det stiller større krav til vores forhandlere om at være mere solidariske med hinanden og ikke skrive under på noget, før alle er med, slutter Arne Knudsen.