14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

NNF efterlyser afløsning for efterlønsordning

Efterløn under afvikling

NNF efterlyser afløsning for efterlønsordning

Efterlønsordningen er i realiteten afskaffet og bør erstattes af en ny ordning, der sikrer en tryg tilbagetrækning for nedslidte på arbejdsmarkedet, mener Fødevareforbundet NNF.

Politikerne har med forringelserne af efterlønsordningen i realiteten allerede afskaffet den, mener Ole Wehlast.
FOTO: NGN
1 af 1

Efterlønsordningen fungerer ikke og kan lige så godt lukkes ned. Det mener Fødevareforbundet NNF's forbundsformand, Ole Wehlast.

Da efterlønnen ikke længere giver mulighed for at trække sig tidligere tilbage, skal vi have fundet en anden løsning.
Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF

I stedet skal fagbevægelsen og politikerne sammen finde en ny og bedre løsning - et alternativ, så de mest nedslidte kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

– Vi kan se, at vores medlemmer har mistet tilliden til, at der i fremtiden vil være en efterlønsordning, så de vælger ikke at indbetale til den. Dermed har politikerne med forringelserne af ordningen i realiteten allerede afskaffet den, siger Ole Wehlast.

I dag er det under en fjerdedel af forbundets medlemmer, der indbetaler til ordningen, og blandt de yngste medlemmer er det under  seks procent. Tidligere var NNF-medlemmerne, hvoraf hovedparten arbejder som slagteriarbejdere, blandt de lønmodtagere, der benyttede efterlønsordningen mest.

Luk for nye tilmeldinger

Ole Wehlast vil bevare efterlønsordningen for de, der allerede indbetaler til den, og blot lukke for nye tilmeldinger - men først når der er fundet et bedre og hårdt tiltrængt alternativ for de nedslidte.

– De ansatte i fødevarebranchen er langt mere nedslidte end den gennemsnitlige dansker, og derfor trækker de sig også tidligere tilbage. Da efterlønnen ikke længere giver muligheden for at gøre det, skal vi have fundet en anden løsning, for mange af mine medlemmer kan ganske enkelt ikke arbejde, til de når folkepensionsalderen, siger Ole Wehlast.

Den nye løsning bør ifølge Wehlast være en ordning, hvor ansatte i de mest nedslidende brancher har mulighed for en tidligere og værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

– Den allerbedste og mest rigtige løsning ville være, at arbejdsforholdene i fødevarebranchen blev forbedret så meget, at mine medlemmer fik et lige så godt helbred og samme høje levealder som alle andre. Men det har desværre lange udsigter, mener Ole Wehlast.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2017 - 10:28   26. okt. 2017 - 16:34

Efterløn

noc@arbejderen.dk
Tilbagetrækning - medlemmer af NNF

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

  • Ca. 20 procent af Fødevareforbundet NNF's medlemmer forlader arbejdsmarkedet, inden de fylder 60 år. Enten fordi de er gået på førtidspension eller er gået bort. Det samme gør sig gældende for blot 5 procent af akademikerne og 8 procent af funktionærerne. 

  • Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for et medlem af Fødevareforbundet NNF er 62 år. Det er mere end 2 år tidligere end andre faglærte.

  • Mange medlemmer af Fødevareforbundet NNF er så nedslidte, at de har trukket sig tilbage før efterlønsalderen. De kan derfor ikke bruge efterlønnen til noget.

Kilde: AE-Rådet og Fødevareforbundet NNF

Tilbagetrækning
  • Folkepensionsalderen hæves fra 67 til 67 et halvt år den 1. januar 2025. Et bredt flertal af Folketingspartierne har tidligere indgået velfærdsaftalen fra 2006, der indebærer at pensionsalderen hæves fra 67 til 68 år i 2030.

  • Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med seks måneder den 1. januar 2021 - fra 63 til 63,5 år. Så opnår alle generationer samme efterlønsperiode som under gældende regler.

  • Sigtet i velfærdsaftalen fra 2006 fastholdes, så en 60-årig skal kunne forvente en alderdom med 14,5 år på folkepension. 

  • Et seniorjob er betinget af retten til efterløn og man kan tidligst få et seniorjob fem år før efterlønsalderen.