I sidste uge faldt der dom i sagen mod 41 blokadevagter i Tromsø i Norge.

Den kendsgerning, at politiet kan bryde en faglig konflikt med henvisning til politiloven, gør dommen til en reaktionær dom.
Vegard Holm, blokadevagt

Aktivisterne fulgte ikke politiets henstilling om at opløse deres fysiske blokade på havnen, og derfor var politiet i sin fulde ret til at opløse blokaden, afgjorde retten i den norske havneby.

– Det er en rigtig møjdom, siger én af de dømte, Vegard Holm fra havnearbejdernes solidaritetsgruppe, til Arbejderen.

Det var under en blokade den 12. juni i år mod selskabet Nor Lines, at politiet brød blokaden og tog blokadevagterne med på stationen.

Årsagen til den blokade, og alle de andre blokader, som har været gennemført både før og efter den 12. juni, er, at Nor Lines har sat sine egne ansatte og vikarer til at udføre arbejdet med at losse og laste skibene på hurtigruten, når de ligger ved kaj i Tromsø.

Udtaget til sympatikonflikt

Arbejdet bliver sædvanligvis udført af havnearbejderne i Tromsø Losse- og Lastekontor, men de 14 fastansatte havnearbejdere er taget ud i sympatistrejke med deres kollegaer i Risavika udenfor Stavanger, der i over et år har ført en lovlig varslet konflikt for at få deres arbejde omfattet af en såkaldt tarifaftale.

Havnearbejderne i Tromsø og deres støtter mener, at de som led i sympatistrejken har ret til at forhindre strejkebrydere i at udføre det arbejde, de selv skulle have lavet, hvis ikke de havde været i strejke. 

Vegard Holm er ikke overrasket over dommen, som han kalder forkert og uretfærdig. 

– Hele dommen er vældig dårlig for os og indskrænker vores ret til at blokere. Dommen siger ikke, at havnearbejdernes sympatistrejke er ulovlig, men den kendsgerning, at politiet kan bryde en faglig konflikt med henvisning til politiloven, gør dommen til en reaktionær dom, siger Vegard Holm.

Bekymrede miner i Danmark

Afgørelse i den norske civilret vækker bekymring hos havnearbejderne i Danmark.

– Konsekvensen af dommen er jo, at strejkebrydere kan gå ind og udføre arbejde i en lovlig konflikt, siger Ole Nors Nielsen fra Havnearbejdernes Landsklub til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Det er et eksempel på, at en civil ret overtrumfer arbejdsretten, der har anerkendt sympatistrejken som lovlig. Hvis det kan ske i Norge, så kan det også ske i Danmark, og det kan også få konsekvenser for vores havne. Hvad kan vi risikere, hvis vi blokerer strejkebrydere i at udføre arbejde efter de lovligt varslede regler?

Ole Nors Nielsen mener, det er vigtigt, at hele fagbevægelsen forholder sig til konsekvenserne af, at en virksomhed kan gøre brug af egne folk til at bryde en strejke.

Vrede på Facebook

Dommen har medført flere reaktioner på Facebook.

"Så har retten slået fast, at ordensmagten er i sin ret til at foretage politisk skøn og kan stille sig på arbejdsgivernes side i en lovlig konflikt. Dette føles som et iskoldt gys fra en tid, mange af os troede, var forbi. Nu ved vi bedre. Arbejdsfolk, foren jer!", skriver Terje. E. Berg fra Hakadal, Akershus.

Heller ikke Roy Henrik Eriksen er tryg ved, at politi og domstol optræder som støtter til magthaverne. Han skriver:

"Magteliten bruger politi og domstol, som lader sig bruge for at få det, som de vil. Er vi ved at nedlægge demokratiet i Norge?"

Rigmor Bjerche konstaterer: 

"Fremover kan vi vel bare forvente, at politiet bliver sat ind mod enhver lovlig strejke." 

 Kurt Johansen fra Arendal mener, at sagen er så vigtig og principiel, at den bør afprøves ved Højesteret.

"Dette er slet og ret skammeligt, og viser, at på trods af, at retten ikke vurderer lovligheden af blokaden i sin helhed, så mener de, at politiet har fuld ret til at blande sig i arbejdskonflikter."

Transportarbeiderforbundet oplyser til Arbejderen, at det bliver afklaret i den norske arbejdsret i løbet af foråret, hvorvidt en blokade er lovlig eller ej.