Flere års stigende medlemstal hos såkaldte gule fagforeninger er stoppet. Nu svigter medlemmerne. For mens medlemsflugten fra LO-familiens fagforeninger er velkendt, så mærker de største gule fagforeninger nu også svigtende tilgang.
Når vi ser på det totale a-kassemarked, er der færre, der organiserer sig, og derfor ser vi den effekt.
Søren Fibiger Olesen, Krifa
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Både Det Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelse, Krifa, har de seneste år set fine vækstrater, hvilket nu er afløst af manglende interesse.
Krifa er med sine 135.660 medlemmer landets fjerdestørste fagforening, men oplevede i 2013 en lille tilbagegang på 399 medlemmer.
Formand Søren Fibiger Olesen forventer "en lille, men fortsat tilbagegang" i år.
- Når vi ser på det totale a-kassemarked, er der færre, der organiserer sig, og derfor ser vi den effekt. Vi forventer, at vi i 2015 og fremover får stabil vækst igen, men ikke som de foregående år, hvor vi virkelig er rykket, siger Søren Fibiger Olesen til avisen.
Forringelser rammer organiseringen
Ændringer i efterlønnen og dagpengeregler har gjort, at folk fravælger a-kasserne, der typisk også har været en af grundene for et medlemskab af en fagforening.
De største gule fagforeninger er ud over Krifa ASE og Det Faglige Hus. Den største forskel på dem og traditionelle fagforeninger er, at de gule fagforeninger ikke forhandler overenskomster med arbejdsgiverne som eksempelvis 3F og HK.
Hos Det Faglige Hus har man også mærket en opbremsning i den medlemsfremgang, der tidligere kunne tælles i solide vækstrater.
Huset har tre fagforeninger med i alt 84.926 medlemmer, og her har den samlede stigning sidste år været på 898 medlemmer, svarende til en procent.
Men hvis de gule er udfordret, er det for intet at regne i forhold til, hvad de røde har.
Ifølge en gennemgang foretaget af Jyllands-Posten forsvandt der sidste år 29.786 medlemmer fra LO-familiens fagforeninger, som altså ikke har været i stand til at stoppe flere års blødning. På 11 år er der nu forsvundet 350.000 medlemmer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278