Hvor bliver vores hjælpepakke af?

Sådan spørger Mille Kai Dukholt, der, indtil coronakrisen lukkede Danmark ned, var tilkaldevikar på en folkeskole, men på en såkaldt Nul-timers-kontrakt. 

Hvis denne sundhedskrise ikke skal blive til en social krise bliver vi nødt til at udvise samfundssind med os, der falder igennem sikkerhedsnettet.
Freja, corona-fyret

Hun er som mange andre ikke omfattet af de mange hjælpepakke på tilsammen næsten 300 milliarder kroner, som Folketingspartierne indtil nu har bevilget til erhvervsdrivende, lønmodtagere og kulturinstitutioner.

Nu er Mille Kai Dukholt gået sammen med andre, der som hun selv fra den ene dag til den anden mistede både job og indtægt. De har et konkret forslag til regeringen:

– Vi foreslår, at vi får en økonomisk hjælpepakke, der giver os en lønkompensation på 75 procent af vores månedlige løn før skat. Kompensationen skal gælde fra den første dag af lockdown til og med den sidste dag af lockdown, siger Mille Kai Dukholt på 21 år til Arbejderen.

Faste udgifter

Hun kan hverken få dagpenge eller kontanthjælp, men har stadig faste udgifter, der skal betales, herunder huslejen for lejeboligen på Østerbro:

– Hvis jeg sparer kan jeg med lidt held få lønnen fra marts måned til at række et par måneder, men så heller ikke mere.

>>LÆS OGSÅ: Unge arbejdsløse har ingen hjælpepakker fået

På facebook-siden #Coronaknibe kan man læse personlige beretninger om, hvordan coronaen rammer gruppen af vikarer, nul-timers-ansatte, soloselvstændige og tilsvarende lønmodtagere.

Freja skriver: "Vi er nogle af dem, der i forvejen arbejder på usikre vilkår, og har forholdsvis små indkomster. Hvis denne sundhedskrise ikke skal blive til en social krise bliver vi nødt til at udvise samfundssind med os, der falder igennem sikkerhedsnettet. Vi bliver nødt til at have værnemidler mod fattigdom såvel som håndsprit og masker." 

Kathrine Maggie på 23 år har, indtil coronaen satte en brat stopper for det, arbejdet som vikar. Hun fortæller: "Ved at jeg ikke kan komme på arbejde og tjene penge, så kan jeg ikke længere betale min husleje eller betale for mad. Jeg er dermed tvunget til at søge kontanthjælp for at overleve."

Laveste kontanthjælpsydelse

Spørgsmålet er imidlertid, om kontanthjælpen rækker til de faste udgifter. Unge under 30 år vil kun været berettiget til 6.331 kroner om måneden før skat, den såkaldte uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp og integrationsydelse er de laveste ydelser i kontanthjælpssystemet.

I sidste uge fortalte Freja Hvid Kirchert til Arbejderen, at hun knap ville kunne betale sin månedlige husleje på den SU-lignende ydelse, som hun i øvrigt ikke ville kunne få. Hun har takket være det job, hun har mistet på grund af coronaen, kunnet lave en opsparing, som var tænkt som et supplement til SU'en, når hun efter sommerferien starter ny uddannelse. Den opsparing ryger nu.

Usikre løn- og arbjedsvilkår

Ansatte på 0-timers-kontrakter er ikke garanteret timer eller løn, men er forpligtet til at møde op, når arbejdsgiveren kalder. De er som vikarer og soloselvstændige ansat på usikre løn og arbejdsvilkår uden de samme rettigheder som fastansatte. De er ifølge arbejdslivsforsker Janne Glerup prekært ansatte. 

>>LÆS OGSÅ: 37 timers arbejdsuge er ikke spor normalt 

Hvor mange personer, det drejer sig om, findes der ikke tal på, men Janne Gleerup har fortalt til Arbejderen, at tallet er stigende:

– Det prekære arbejdsmarked breder sig og antager nye former under kapitalismen. Det er svært at finde et ord, der er dækkende. At kalde det atypisk vil eksempelvis være en sproglig undervurdering af, hvad der er i spil. I visse brancher er det atypiske ikke spor atypisk.

Uanset hvad man kalder det, så er konsekvensen den samme: usikre løn- og arbejdsforhold.