14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny i spidsen for 50.000 unge i 3F

Årsmøde i 3F Ungdom

Ny i spidsen for 50.000 unge i 3F

Unge tømrere, skraldemænd, murere og landbrugselever har på årsmøde i Silkeborg valgt ny formand for 3F Ungdom. Murersvend Morten Egede Pedersen tager over.

Murersvend Morten Egede Pedersen er valgt som ny formand for 50.000 unge i 3F Ungdom.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Ungdommen i Danmarks største fagforbund 3F har fået ny formand. Det bliver Morten Egede Pedersen - valgt på årsmødet i Silkeborg i den forgangne weekend.

Jeg har jo ikke sagt ja til formandsposten for at sidde stille.
Morten Egede Pedersen, 3FU 

Den 20-årige nyudklækkede murersvend skal nu stå i spidsen for cirka 50.000 håndværkere, chauffører, gartnere og lagerarbejdere under 31 år, der automatisk er medlemmer af 3F Ungdom, 3FU.

– Det bliver spændende. 3F er jo en stor maskine at manøvrere rundt med, men nu må vi se. Jeg har jo ikke sagt ja til formandsposten for at sidde stille, siger Morten Egede Pedersen til Arbejderen.

Han forventer, der bliver lidt længere fra idé til handling, end der har været i Erhvervsskolernes Elev-Organisation, EEO, hvor han officielt er formand indtil den kommende weekend.

Nedskæringer, pensionsalder og EU

Deltagerne på 3FU's årsmøde vedtog et arbejdsprogram og udtalelser, der lægger linjen for det fremtidige arbejde.

Den ene udtalelse tager skarpt afstand fra nedskæringerne på uddannelserne og slår samtidig fast, at der er brug for nedsat arbejdstid i lyset af kravet om en senere pensionsalder. En anden udtalelse signalerer med overskriften "For et stærkt europæisk samarbejde uden EU", at de unge betragter EU som et nyttigt redskab for finanskapitalen.

Morten Egede Pedersen afløser Emil Olsen, der har været formand siden februar 2014.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. nov. 2016 - 10:42   14. nov. 2016 - 14:30

Fagligt

noc@arbejderen.dk