20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny overenskomst på statens område er på plads

Solidarisk lønløft mislykkedes

Ny overenskomst på statens område er på plads

Finansminsteren og de statsligt ansattes faglige organisationer præsenterede fredag et forlig. De næste tre år bliver det til generelle lønstigninger på 4,44 procent. De lavtlønnede ladt i stikken.

Formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg Flemming Vinther og finansminister Bjarne Corydon kunne fredag præsentere et overenskomstforlig for 184.000 statsansatte.
FOTO: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
1 af 1

I dag klokken 17 blev et overenskomstforlig på statens område underskrevet i Finansministeriet.

Forliget indebærer ikke det lønløft til de lavestlønnede statsansatte, som de faglige organisationer i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) ellers var enige om at kræve ved forhandlingerne.

Lønnen stiger med 4,44 procent over de næste tre år.

I stedet for en mindsteløn på 19.500 kroner om måneden får de lavestlønnede et ekstra løft i pensionsindbetalingerne, fremgår det af ministeriets hjemmeside.

At det ikke lykkedes at hæve lønnen for de omkring 2500 statsansatte i bunden af lønskalaen skuffer 3F.

– Vi er meget skuffet over, at vi ikke har opnået et lavtlønsprojekt. Prisen var yderst lav. Det ville have kostet 0,01 procent. Det ville have klædt staten at gå forrest. 2500 i den allerlaveste ende ville have fået glæde af det, og heraf var over halvdelen 3F'ere, siger Hanne Gram, handlingssekretær i 3F, til Fagbladet 3F. 

De næste tre år kan de cirka 185.000 - blandt andet departementschefer, ansatte i politiet og forsvaret, pædagoger og håndværkere, der har staten som arbejdsgiver - se frem til at få 4,44 procent mere i løn over de næste tre år.

Forliget indebærer en ekstra uges forældreorlov med fuld løn til fædre. Den nye overenskomstaftale lancerer også et "tillidsprojekt" og en "partsindsats", der skal sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø på de statslige arbejdsplader.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. feb. 2015 - 21:24   06. feb. 2015 - 23:55

OK 2015

noc@arbejderen.dk
Statsforlig 2015

Her er nogle af hovedpunkterne i forliget:

  • Generelle lønstigninger på tilsammen 4,50 procent inklusiv skøn for reguleringsordningen. Med en lokal løndannelse mv. på skønsmæssigt 2,1 procent er den samlede lønudvikling i perioden på 6,6 procent. 

  • Den statslige lønudvikling kan ikke overstige den private lønudvikling i perioden. Reguleringsordningen videreføres i perioden.

  • Fra 2018 har parterne aftalt en fælles målsætning, der går på at udligne forskellen i lønudviklingen mellem den statslige og private sektor, der er opbygget siden 2008.

  • Styrket samarbejde og bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

  • Projekter på undervisningsområdet, der skal understøtte den igangværende implementering af de nye arbejdstidsregler på de gymnasiale og videregående uddannelser.

  • En uges ekstra lønnet barselsorlov til fædre.

  • De lavest lønnede i staten får ekstra pensionsbidrag.

  • Overenskomstperioden er 3-årig.

Kilde: Finansministeriet