Det var nogle yderst tilfredse repræsentanter for fagbevægelse, arbejdsgivere og regering, som fredag eftermiddag trådte ud af døren til Statsministeriet.

Vi er tilfredse med aftalen, fordi vi nu endelig får presset de arbejdsgivere, der i dag ikke opretter praktikpladser.
Per Christensen, 3F

Storsmilende kunne de fortælle, at de havde slået søm i en trepartsaftale, der har til formål at sikre "tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark".

Aftalen ligger i umiddelbar forlængelse af den aftale, parterne blev enige om i foråret, og som handlede om at få flere flygtninge i arbejde.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil Danmark komme til at mangle 70.000 håndværkere og andre faglærte på arbejdsmarkedet i 2025. 

I et forsøg på at ændre de fremtidsudsigter, har arbejdsgiverne i den nye aftale givet håndslag på, at de vil oprette 8.000-10.000 flere praktikpladser frem mod år 2025. Første delmål lyder på 2100 ekstra praktikpladser i 2018.

De cirka 13.000 unge, der i dag står i kø til en praktikplads, har således lange udsigter, før de får deres ønske opfyldt. 

Pisk og gulerod

Dertil kommer, at arbejdsgiverne i Dansk Byggeri, allerede før blækket på aftaleteksten er tørt, stiller spørgsmålstegn ved virksomhedernes muligheder for at leve op til aftalen.

– Målsætningen er meget ambitiøs, og jeg kan være bekymret for, om aftalens elementer er tilstrækkelige til, vi kan nå dem, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen.

For at hjælpe aftalen på vej indeholder den både pisk og gulerod, så virksomheder, der tager ansvar for at uddanne fremtidens faglærte arbejdskraft, bliver belønnet, og de, der ikke gør, bliver straffet økonomisk.

– Vi er tilfredse med aftalen, fordi vi nu endelig får presset de arbejdsgivere, der i dag ikke opretter praktikpladser. Det er et paradigmeskift, at vi nu kan følge med i, om alle arbejdsgivere tager et ansvar. Og ikke mindst, at de skal betale til dem, der tager et ansvar, siger forbundsformand i 3F Per Christensen til Fagbladet.

Sejr for fagbevægelsen

3F har mange ufaglærte og arbejdsløse blandt medlemmerne, og Per Christensen glæder sig derfor også over, at de får et økonomisk løft, hvis de vælger at uddanne sig inden for områder med størst mangel på hænder. 

Voksne, ufaglærte dagpengemodtagere, der bliver godkendt til at tage en faglært uddannelse, modtager fremover fuld dagpengesats – hvor de i dag kun er berettiget til 80 procent.

Forhandlingerne har også budt på et omstridt ønske fra regeringens og arbejdsgivernes side, om at arbejdsløse skal forpligtes til at søge arbejde i hele landet. Den pisk har fagbevægelsens repræsentanter imidlertid strittet imod, og det er lykkedes at feje kravet om strammere rådighedsregler af bordet, konstaterer en tilfreds LO-formand Lizette Risgaard.

– Vi køber simpelthen ikke den med, at arbejdsløse ikke står til rådighed. Vi har nogle af de skrappeste regler i Europa. Og jeg må bare sige: Der havde ikke været en aftale i dag, hvis regering og arbejdsgivere var gået længere ned ad den vej, siger Lizette Risgaard.

Velfærden bliver glemt

I fagforbundet FOA er begejstringen lettere at overse. Formand Dennis Kristensen mener, at parterne fuldstændigt har forsømt en række af de centrale uddannelser på velfærdsområdet.

Det er nemlig ikke lykkedes at nå en aftale for uddannelserne til eksempelvis social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. I stedet lægger aftalen op til, at disse områder forhandles senere.

– Øv. Vi lagde fra kaj med en stor og rigtig uddannelsesambition. Nu, hvor vi er nået i land, må vi desværre konstatere, at flere af de centrale offentlige velfærdsområder stadig svømmer rundt i uvishedens hav. Det er voldsomt skuffende, og jeg er ked af, at vi på lønmodtagerside ikke kunne stå nok sammen til at få hele det offentlige område med i en langsigtet aftale ligesom i 2007, siger Dennis Kristensen.

Trepartssamarbejdet fortsætter i 2017, når forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked er overstået. Da bliver det hele voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet, herunder AMU-uddannelserne, der sættes til forhandling.

Inden skal en ekspertgruppe kulegrave hele området. Ambitionen lyder, at uddannelserne skal understøtte, at “virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer.”