Over 2000 nyuddannede fik efter endt eksamen i sommer den besked, at de ikke som forventet var berettiget til dagpenge, hvis de stod uden job efter endt uddannelse.

Hvordan skal a-kasserne administrere, når reglerne siger ét, mens klageinstanserne siger noget andet?
Torben Poulsen, AK-Samvirke.

Fremover vil endnu flere unge få den samme besked, og Venstres beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen afviser at gøre noget ved problemet på denne side af Dagpengeskommissionens rapport.

Det oplyste ministeren, da han var kaldt i samråd den 23. september i sagen om såkaldte dimittenders ret til dagpenge.

– Vi håbede, at ministeren ville slå fast, at den praksis på området, som har været gældende i over 30 år, skulle fortsætte. Det havde været den mest enkle og mest fornuftige beslutning, siger Torben Poulsen, formand for a-kassernes interesseorganisation AK-Samvirke, til Arbejderen.

Hidtil har a-kasserne administreret efter en gældende bekendtgørelse, hvor der står, at dagpengeret er betinget af, at uddannelsen enten skal have ”en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre”.

Og de har administreret efter en tidligere fortolkning i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) om, at man godt kan få dagpenge, selv om en uddannelse ikke har varet præcis 18 måneder. Ofte ligger årsagen til, at uddannelsen har varet mindre end 18 måneder i, hvornår det er muligt at komme til eksamen.

Ny fortolkning

Nu har CKA pludselig ændret fortolkning og slår fast, at man ikke kan sidestille 18 måneders uddannelse med en uddannelse på tre halvårlige semestre. 

Det rammer de studerende, som tager korte uddannelser, blandt andet professionsbachelorer, webintegratoruddannelsen og lærlinge på erhvervsuddannelser, hvor der er givet merit.

 Torben Poulsen kalder ministerens reaktion på sagen for bemærkelsesværdig og ærgerlig.

– Vi anerkender naturligvis det klagesystem, vi har. Når det er sagt, står vi og a-kasserne tilbage med en stor undren over, at man pludselig ændrer en mangeårig praksis og helt tilsidesætter, hvad der står i en gældende bekendtgørelse. Og vi kunne da godt ønske os et klart svar på, hvordan a-kasserne skal administrere, når reglerne nu siger ét, mens klageinstanserne siger noget andet, siger AK-formanden og fortsætter:

– Lige nu er det næsten umuligt for a-kasserne at vejlede en meget stor gruppe medlemmer om, hvad deres rettigheder er. Hvordan er de mennesker stillet, som får et nej til dagpenge som følge af sagen? Vil man give dem rettigheder med tilbagevirkende kraft, hvis man om nogle måneder retter op? Vi ved det ikke.

Skaber utryghed

A-kasserne påpeger, at sagen om dimittenders ret til dagpenge er med til at skabe ny utryghed om dagpengesystemet. 

– Ministeren har haft flere muligheder for at rette op og genskabe trygheden, uden at der er sket noget. Jeg kan desværre blot konstatere, at ministeren ikke ønsker at handle, så vi kan få løst problemet, lyder det fra Torben Poulsen.

Dagpengekommissionen offentliggør sin rapport den 19. oktober. Hurtigt efter fremlægger regeringen sit forslag til et nyt dagpengesystem og de politiske forhandlinger går i gang. Det nye dagpengesystem forventes at have virkning fra årsskiftet 2017.