Da finansminister Claus Hjort Frederiksen i går fremlagde regeringens forslag til næste års finanslov, gjorde han det klart, at det "økonomiske råderum" er et stort rundt nul.

Hvis vi vil prioritere nye områder, skal vi finde pengene et andet sted.
Claus Hjort Frederiksen, finansminister

Derfor er finanslovsforslaget udtryk for regeringens prioriteringer af, hvordan et samlet budget på mere end 500 milliader kroner fordeles.

– Hvis vi vil prioritere nye områder, skal vi finde pengene et andet sted, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen til den fremmødte presse.

Derfor vælger regeringen at skære ned på den offentlige service for i stedet at øge støtten til det private erhvervsliv, og ikke mindst de familieejede virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv, som Claus Hjort Frederiksen udtrykte det.

Regeringens prioriteringer falder ikke i god jord hos fagbevægelsen. Især nedskæringer på erhvervsuddannelser og efteruddannelse møder voldsom kritik.

– Kvalificeret arbejdskraft er det, som skal finansiere vores fælles velfærd, og som vi alle skal leve af i fremtiden. Regeringen burde prioritere uddannelse langt højere, udtaler LO-sekretær, Ejner K. Holst.

På galt spor

Ifølge den faglige hovedorganisation sparer regeringen på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) ved at sænke undervisningstaksten og hæve deltagerbetalingen på udvalgte kurser, som for eksempel it og kommunikation. På nogle kurser vil brugerbetalingen stige til over det dobbelte af niveauet i dag. Personer med kort videregående uddannelse vil ikke længere kunne modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte, når de deltager i efter- og videreuddannelse. For faglærte, der gennemfører en videregående uddannelse i voksenefteruddannelsessystemet, vil voksenuddannelsesstøtten blive beskåret fra 80 procent til 60 procent af dagpengesatsen.  

– Det er helt hen i vejret, at AMU beskæres. AMU er et vigtigt arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitisk redskab i forhold til opkvalificering af den voksne arbejdsstyrke, siger Ejner K. Holst.

Også Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen undrer sig - ikke mindst over regeringens forslag om at køre en grønthøster hen over hele uddannelsesområdet, herunder erhvervsuddannelserne, for at spare 8,7 milliarder kroner over de næste fire år.

– Det er et helt forkert signal, at regeringen nu følger erhvervsskolereformen fra sidste år op med et krav om massive besparelser på erhvervsskolerne, mener Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen.

Mangel på faglærte

Metalformanden frygter, det får store negative konsekvenser for industrien, der ifølge en analyse foretaget af Dansk Industri i 2025 vil mangle 44.000 faglærte i Danmark. Claus Jensen håber da også, at de forestående forhandlinger om finansloven ender med, at regeringens forslag om at spare på uddannelsesområdet bliver hevet af bordet.

Regeringen indfører et årligt effektiviseringskrav og sparer 0,3 milliarder kroner på videregående uddannelser i 2016. Kravet vokser med to procent hvert år til 1,3 milliarder kroner i 2019, oplyser den faglige hovedorganisation FTF.

Det rammer særligt professionshøjskoler, erhvervsuddannelser og erhvervsakademier, der har mange studiepladser i provinsen. For eksempel risikerer pædagoguddannelsen at lukke på Bornholm.

– Regeringen gør det mindre attraktivt at bo i provinsen, når man skærer hårdt i de regionale uddannelsessteder. Det vil få flere til at fraflytte provinsen og skade det lokale erhvervsliv. Virksomhederne vil mangle arbejdskraft de kommende år, og regeringens besparelser vil forværre den udvikling – især udenfor de store byer, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Heller ikke LO's formand Harald Børsting står klar med klapsalver til finanslovsforslaget. 

Rammer yderområderne

– På kort sigt vil offentlige besparelser koste arbejdspladser, for med færre offentligt ansatte mindskes efterspørgslen i hele økonomien. Derudover vil nedskæringerne også få konsekvenser i yderområderne, hvor de offentlige arbejdspladser udgør en central del af beskæftigelsen, siger LO-formanden.

FOA - et af de største fagforbund på det offentlige område - hæfter sig ved, at regeringen vil afsætte midler til at lave en national handlingsplan for demens, sikre handlingsplan for ældre medicinske patienter og prioritere en bedre pleje og behandling af de svageste ældre. 

– Problemer er blot, at både demenshandlingsplanen og den bedre pleje af de svageste ældre skal finansieres via satspuljen. Det giver ikke det varige løft af velfærden på sundheds- og ældreområdet, som regeringen havde lovet, Satspuljepenge kan lave småreparationer. Men pengene – som jo kommer fra de svageste grupper – kan ikke skabe det varige løft af velfærden, der er behov for, siger FOAs formand Dennis Kristensen.

Øger uligheden

Han advarer samtidig mod den stigende ulighed, som han mener, at finansloven vil forårsage.

– At genindføre kontanthjælpsloftet og brede integrationsydelsen ud til flere målgrupper – for så at bruge besparelserne på skattelettelser til dem, der er i arbejde, er altså en direkte vej til at øge uligheden. Det er meget langt fra tanken om, at det er de bredeste skuldre, der må bære mest.

Dennis Kristensen mener ikke tiden er til skattelettelser, der tømmer de offentlige kasser. 

– Der er tværtimod brug for hver en krone til velfærd, siger FOA-formanden.