Efter 14 år som førstemand i den kristelige fagbevægelse blev koncerndirektør Jesper Wengel fredag fyret med øjeblikkelig virkning af Krifas politisk valgte hovedbestyrelse, skriver avisen.dk.
Vi afbryder samarbejdet med Jesper Wengel på baggrund af en tillidskrise mellem Wengel og flere chefer i organisationen.
Krifas hovedbestyrelse
Utilfredsheden med Wengel har stået på gennem længere tid, men han havde hidtil haft hovedbestyrelsens fulde opbakning.
For en lille uge siden henvendte seks afdelingschefer sig så til hovedbestyrelsen med krav om fyring af Jesper Wengel. De gjorde ifølge avisen.dk klart, at det var dem eller ham.
Cheferne havde fået nok af koncerndirektørens "enevældige og diktatoriske ledelsesstil" og udtrykte direkte mistillid til ham som person. Kravet om fyring viste sig at have opbakning fra ansatte på alle niveauer i Krifa.
Hidtil har Wengel officielt vadet i succes og tegnet en organisation, der udadtil havde vind i sejlene - medlemstallet gik kun en vej, og det var opad.
Avisen.dk peger på, at kritikken af Jesper Wengel internt blandt chefer og ansatte i Krifa dels går på hans person, dels på det faktum, at Krifa bløder medlemsmæssigt.
Krifas A-kasse har tabt mere end 5.000 medlemmer i perioden december 2012 til december 2013. December 2013 er medlemstallet for A-kassen nede på 180.970. Internt meldes om fortsat medlemsfald i Kristelig A-kasse.
I fredags meddelte hovedbestyrelsen i Krifa ud, at ”man afbryder samarbejdet med Jesper Wengel på baggrund af en tillidskrise mellem Wengel og flere chefer i organisationen".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278