Flere børn end nogensinde før møder i år op til første skoledag på en fri- eller privat skole. Og det kan få alvorlige konsekvenser, skriver Avisen.dk.

På skoler med små lærergrupper er det klart, man står svagere i forhandlingerne.
Uffe Rostrup, Frie Skolers Lærerforening

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen, kan det voksende antal elever på private skoler nemlig betyde, at lærernes lønninger sættes under pres.

– Når vi hvert år ser, at antallet af folkeskoler falder, mens der kommer flere privatskoler, hvor lærerne arbejder på ringere overenskomster, så kan det føre til pres på lærernes lønninger, siger Henning Jørgensen til Avisen.dk.

Ifølge webmediet får lærere på fri- og privatskoler en betydeligt lavere løn end deres kollegaer i folkeskolen. Privatskolelærernes løn er nemlig sat sammen på en måde, som i gennemsnit giver lærerne 1000 kroner mindre om måneden end en folkeskolelærer med samme uddannelsesniveau og arbejdstid.

Flere vælger folkeskolen fra

Fra 2011 til 2015 er antallet af elever i folkeskolen faldet med omkring 12.000, mens privatskolerne har fået omkring 10.000 flere elever. Således er omkring hvert sjette barn i dag elev i en privat- eller friskole.

Ifølge professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund, skyldes en stor del af udviklingen, at mange kommuner i disse år lukker små lokale skoler.

– I næsten halvdelen af de tilfælde, hvor kommunerne lukker folkeskoler, ser vi, at forældrene åbner dem igen i protest over udviklingen. Mange gange ser vi også, at de samme lærere bliver ansat på det, der nu er friskoler, siger han til Avisen.dk.

Og det er netop på friskolerne i yderområder, at mange lærere typisk har en lavere løn end i folkeskolen, siger Uffe Rostrup, der er formand for godt 9000 privatskolelærere i Frie Skolers Lærerforening, til Avisen.dk. 

– Vi ser især i landområder med små skoler, hvordan nedlagte folkeskoler genopstår, og de samme lærere nogle steder bliver genansat. Men man glemmer bare at fortælle dem, at de får 3-4.000 kroner mindre om måneden.

"Ny Løn"

Uffe Rostrup skyder en del af skylden for lønforskellen på den måde, lærerne siden 1999 har forhandlet deres løn.

Dengang indførte man et system, som blev døbt Ny Løn. Systemet betød, at en stor del af lærerne pludselig skulle forhandle løn ude på de enkelte skoler.

– På skoler med små lærergrupper er det klart, man står svagere i forhandlingerne. Set fra vores stol fungerer Ny Løn slet ikke her, siger Uffe Rostrup til Avisen.dk.

I folkeskolelærernes forbund, Danmarks Lærerforening, er formand Anders Bondo Christensen enig med Uffe Rostrup i, at friskolelærerne bør have samme løn som deres offentligt ansatte kolleger. Men han er ikke bekymret for, at løngabet skal føre til et generelt pres på lærerlønnen.

– Over halvdelen af kommunerne mangler lærere, så jeg tror ikke, at vi får problemer med at fastholde lønnen. Til gengæld er jeg langt mere bekymret for, hvordan udviklingen truer den vigtige opgave som folkeskolen løser med at skabe sammenhæng i samfundet, siger Bondo Christensen til Avisen.dk.