23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Privatansatte er på dupperne for et godt OK20-resultat

Belært af erfaringer

Privatansatte er på dupperne for et godt OK20-resultat

Medlemmer formulerer krav og tillidsvalgte mødes på tværs af forbund for at forberede OK20. Mange ønsker et opgør med industriens dominerende rolle på det endelige resultatet.

I 2017 kom de faglige aktiviteter sent i gang. Her er der aktion udenfor DI-bygningen i København.
FOTO: AS
1 af 1

God forberedelse, aktivitet og sammenhold.

Det er nogle af de ord, som går igen, når man spørger rundt i fagforeninger, hvad der bliver afgørende for et godt overenskomstresultat i 2020 på det private arbejdsmarked. Og hvad der skal til for at undgå en gentagelse af 2017, hvor store grupper af medlemmer først blev aktive, da forhandlingerne nærmede sig en afslutning.

Det er jo pseudo-forhandlinger, man har. Det skal der laves om på.
Hans Martin Andersen, Malerforbundet

Forberedelserne ruller lige nu lokalt og i de respektive forbund. Her formulerer medlemmer og tillidsrepræsentanter hvilke krav, de mener, skal stå i centrum. Kravene bliver samlet og i efteråret bragt videre til arbejdsgiverne.

I 3F var der store dønninger efter OK17, ikke mindst i byggegruppen, hvor 60 procent stemte nej og 40 procent ja til forhandlingsresultatet.

For at undgå en gentagelse er forhandlerne i 3F's byggegruppe på turne rundt i landet. Den 21. marts var turen kommet til Aarhus, hvor medlemmerne fra de to lokale 3F afdelinger gav deres besyv med om de vigtigste overenskomsttemaer. De konkrete krav kommer på plads senere i forløbet.

Arbejdstid og pension

– Spørgsmålet om arbejdstid fyldte rigtig meget, og det hænger helt sikkert sammen med bekymringen om den stigende pensionsalder, siger Morten Rasmussen, næstformand i 3F Transport, Logistik og Byg, til Arbejderen:

– Arbejdstiden skal ned og vel at mærke den daglige arbejdstid. Det nytter ikke med en kortere arbejdstid, hvis man samler arbejdstiden på fire dage. Det ændrer ikke ved nedslidningen.

På 3F møderne, der har været holdt indtil nu, går frygten for løndumping på grund af udenlandsk arbejdskraft igen. Her bliver en markant højere mindsteløn foreslået som et muligt værn mod undergravning af de danske overenskomster.

Hos medlemmerne af Malerforbundet fylder nedslidning og senere pensionsalder helt sikkert også i hverdagen, fortæller formand for afdelingen i Midtjylland Hans Martin Andersen til Arbejderen.

– Men jeg hører, at de opfatter det som et problem, der skal løses politisk og ikke gennem overenskomsterne.

Kun for medlemmer

På generalforsamling i sidste uge - med den største deltagelse i årevis - gik det helt store samtaleemne på at få noget ind i overenskomsten, som kun gavner medlemmer.

– Man kunne oprette en organiseringsfond, som arbejdsgiverne skal betale til med et fast beløb pr. præsteret arbejdstime. Pengene i fonden tilgår så forbundet, der kan beslutte, at pengene eksempelvis skal bruges til at sætte kontingentet ned, forklarer Hans Martin Andersen.

Spørgsmålet om nedslidning og at sikre en tilbagetrækningsordning, som er retfærdig, er også et tema, der optager medlemmerne af Metal Horsens. De spiller ekstra seniordage på banen.

For metal-medlemmerne gælder det også om at have tryghed i forbindelse med arbejdsløshed, fortæller afdelingsformand Henrik Fausing til Arbejderen:

– Vores medlemmer foreslår, at mindstelønnen skal hæves til et niveau, så folk kan opnå højeste dagpengesats ved fyring.

Industriens dominans

Ud over egentlige overenskomsttemaer, så diskuterer aktive fagforeningsmedlemmer på tværs af forbund også selve forhandlingsprocessen. Dansk Industri og det faglige forhandlingsfællesskab i CO-Industri har tradition for at sætte sig tungt på forhandlingerne - de indleder og er de første, der afslutter. Dertil kommer, at ingen øvrige overenskomstområder efterfølgende afviger fra rammerne i industriforliget.

– Det er jo pseudo-forhandlinger, man har. Vi er dybt frustrerede over, at vores arbejdsgivere i Danske Malermestre ikke vil forhandle, før industri-forhandlingerne er lukket, og de har set, hvad Dansk Byggeri finder på. Det skal der laves om på, mener Hans Martin Andersen.

Henrik Fausing anerkender problemet, og han ser gerne, at "man får alle med". Han har dog ikke noget konkret bud på, hvordan det kan løses.

Aktiviteter hele vejen

En vigtig erfaring fra både OK17 og de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 går på, at medlemmernes aktiviteter er altafgørende for at opnå et tilfredsstillende resultat. Derfor ser Morten Rasmussen optimistisk på det videre forløb omkring OK20.

– Medlemmerne har været mere aktive allerede nu, end de var forud for OK17. Det er vigtigt, at aktiviteterne fortsætter. Arbejdsgiverne skal se, at medlemmerne bakker op om forhandlerne og står bag dem, så længe de forhandler medlemmernes krav.

De egentlige overenskomstforhandlinger starter i januar 2020.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. apr. 2019 - 08:36   10. apr. 2019 - 09:12

OK 2020

noc@arbejderen.dk
Private ok-forhandlinger

På det private arbejdsmarked er det Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på lønmodtagerside og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) på arbejdsgiverside, der koordinerer overenskomstforhandlingerne.

De mere end 600 overenskomster udløber samtidigt - med udgangen af februar 2020.

Der er tale om to overenskomstområder: mindstebetalingsområdet (hvor man selv forhandler løn hvert år) og normallønsområdet (hvor lønnen er fastsat direkte i overenskomsten).

På mindstebetalingsområdet er det traditionelt industrioverenskomsterne mellem DI og CO-industri, der betegnes som gennembrudsområdet. På normallønsområdet er det Fællesoverenskomsten mellem DI og 3F Transport.