Den længe ventede reform af beskæftigelsesindsatsen er ikke bare forsinket. Intern splid i regeringen, strategiske overvejelser og uenigheder med oppositionen fylder så meget, at det ligefrem er muligt, at regeringen ikke får lukket et forlig på denne side af valget, vurderer Ugebrevet A4.
Socialdemokraterne og Radikale er enige om, at gøre hjælpen til den enkelte arbejdsløse mere individuel og målrettet. Og langt de fleste kilder, A4 har talt med, forventer, at der kan – og skal – spares penge på indsatsen for de arbejdsløse. Men tre spørgsmål skiller de to regeringspartier: 1) Hvor meget kan der spares på indsatsen for de arbejdsløse? 2) Hvor meget uddannelse skal arbejdsløse kunne få? 3) Hvad skal a-kassernes rolle være fremover?
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kæmper ifølge flere kilder for, at sparede penge skal blive i systemet for de arbejdsløse. Finansminister Bjarne Corydon (S) og Radikale vil derimod gerne have lov at bruge frigjorte midler til andre formål, skriver Ugebrevet A4.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278