Torsdag den 18. august overtod Region Syddanmark ambulancekørslen på Fyn, i Sydvest- og Sønderjylland. Det sker efter mindre end et års samarbejde med det hollandske firma Bios, som endte med en konkursbegæring i juli måned.

Set ud fra borgernes og samfundets interesser er det bedre, at ambulancekørslen er i offentligt regi end privat.
Gert B. Pedersen, 3F Vestfyn

Gert B. Pedersen er formand for 3F Vestfyn, hvor nogle af medlemmerne var ansat ved det private ambulancefirma.

Selvom medlemmerne har været igennem et turbulent forløb, og skiftet til den nye arbejdsgiver betyder, at medlemmerne skal over i FOA, der har overenskomsten for offentligt ansatte reddere, er afdelingsformanden ganske godt tilfreds med, at ambulancetjenesten nu bliver regionens ansvar. 

– Jeg har den holdning, at det set ud fra borgernes og samfundets interesser er bedre, at ambulancekørslen er i offentligt regi end privat, siger Gert B. Pedersen til Arbejderen.

Han tilføjer:

– Når situationen er som lige nu er, så er det bedst, at regionerne tager over for at få skabt ro. Men det væsentlige er ikke, om ambulancetjenesten er i offentlig eller privat regi. Det vigtige for 3F er, at der er ordnede forhold med klare linjer, efterlevelse af regler og aftaler og løn til tiden.

Konsekvenser af udbud

Principielt mener afdelingsformanden, at varetagelse af netop ambulancekørsel og ældrepleje, men også opgaver som leverance af som vand og varme befinder sig bedst på offentlige hænder.

– De opgaver, har ingen gavn af, skal sendes udbud med jævne mellemrum, mener Gert B. Pedersen.

Som det første af en stribe eksempler på negative konsekvenser ved udlicitering nævner han usikkerheden blandt de ansatte.

– Det er dem, der betaler prisen gennem forringelse af deres løn- og arbejdsvilkår. Og så har vi set, at firmaer, der ved, at der skal ske udbud med få års mellemrum, er mindre villige til at ansætte/uddanne elever.

Afdelingsformanden er i det hele taget træt af mantraet, at blot noget er på private hænder, så er det godt.

– Det har store samfundsmæssige konsekvenser at lægge opgaver i et regi, hvor det kun handler om at tjene penge. Min pointe er, at det offentlige kan gøre det både bedre og billigere, fordi det ikke alene handler om bundlinjen, siger Gert B. Pedersen.

Vi skal videre

Inden redderne i Region Syddanmark den 1. september sidste år begyndte hos Bios, stod der Falck - et andet privat firma - på arbejdstøjet og ambulancerne. Spørgsmålet er, hvilken holdning redderne har til, om deres arbejdsgiver er offentlig eller privat?

Arbejderen har snakket med en håndfuld af de tidligere Bios-reddere. Ingen af dem ønsker imidlertid at udtale sig til citat, hverken om det de kalder "et ukønt forløb" eller om deres principielle holdning til udlicitering eller ej.

– Nu handler det om at komme videre og få det bedste ud af skiftet til Region Syddanmark som arbejdsgiver og FOA som fagforening, siger én af redderne til Arbejderen.

For Steen Wrist, der er formand for transportgruppen i 3F Fredericia, er det heller ikke afgørende hviket firmanavn, der står på ansættelseskontrakten.

– Jeg er principielt imod udlicitering, men som fagforeningsmand vil jeg til hver en tid kæmpe for de bedste løn og arbejdsvilkår for medlemmerne. Det vægter tungere hos mig, at medlemmerne får de bedst mulige løn- og arbejdsforhold, og så er det altså mindre vigtigt, om arbejdsgiveren er privat eller offentlig, siger Steen Wrist til Arbejderen.

Politisk vilje

Fagforeningen har fulgt udbuddet af ambulancekørslen i den syddanske region tæt, og holdningen er klar, selvom ingen af fagforeningens medlemmer har været ansat ved Bios, men derimod ved Response, der vandt en mindre udbuds entreprise.

Politikerne har mulighed for at påvirke forløbet og udfaldet af et udbud, mener Steen Wrist. Både kommunalpolitikere og regionspolitikere kan være med til at forhindre, at udlicitering skaber usikkerhed hos de ansatte om deres fremtid og nærmest per automatik ender med en løntilbagegang.

– Det handler om politisk vilje. I Region Syddanmark kunne politikerne have brugt virksomhedsoverdragelsesloven, som ville have skabt ro om i det mindste løn og arbejdsvilkår. Det valgte de ikke at gøre. Her rakte viljen kun til at se på pris og bundlinje, mener Steen Wrist.