14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regionsforhandlinger er også brudt sammen

Næste skridt Forligsinstitutionen

Regionsforhandlinger er også brudt sammen

På under en uge er forhandlingerne på alle offentlige overenskomstområder brudt sammen. Med sammenbruddet i regionsforhandlingerne er der kun Forligsinstitutionen eller konflikt tilbage

Efter sammenbruddet forhandlngerne - nu også på regionernes område - er en storkonflikt rykket tættere på.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Så er det tredje og sidste offentlige overenskomstområde brudt sammen. Det skete knap fire timer efter, at de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet og repræsentanter for Danske Regioner havde sat hinanden stævne i et sidste forsøg på at lande en aftale.

Vi kræver ingen lønfest, men vi mener tiden er inde til at sikre et fremskridt i reallønnen for alle danske lønmodtagere. 
Grete Christensen, Sundhedskartellet

– Vi må desværre konstatere, at vi ikke kan blive enige, siger Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet og forhandlingsleder på det regionale område, efter at sammenbruddet er en realitet.

Hun fortsætter:

– Den økonomiske krise er nu ovre. Og det skal selvfølgelig også komme de offentligt ansatte til gode. Vi kræver ingen lønfest, men vi mener tiden er inde til at sikre et fremskridt i reallønnen for alle danske lønmodtagere. Vi ønsker ikke konflikt på de offentlige arbejdspladser. Men vi vil ikke acceptere endnu et kriseforlig.

>>LÆS OGSÅ: Fælles front mod Løhdes sparelogik

De faglige repræsentanter har under forhandlingerne med Danske Regioner henvist til, at ansatte i den offentlige sektor har været dybt samfundsansvarlige og tilbageholdende ved overenskomsterne i både 2011, 2013 og 2015, hvor de accepterede kriseforlig, fordi Danmark havde problemer efter finanskrisen. 

Mødt af krav om forringelser

– Vi er blevet mødt med uacceptable krav om forringelse af seniorordningerne for de ansatte i regionerne. Danske Regioner har i forhold til usikkerheden om den betalte spisepause, som har tæt sammenhæng med de statslige forhandlinger, heller ikke udvist vilje til at finde løsninger, som kan betrygge de ansatte, udtaler Grete Christensen.

Fredag i sidste uge måtte forhandlerne på statens område kaste håndklæddet i ringen. Mandag var turen kommet til parterne på det kommunale område. Med sammenbruddet i forhandlingerne nu også på det regionale område er Danmark kommet tættere på en konflikt på hele det offentlige arbejdsmarked. 

Konflikt den 1. april?

Konflikten vil kunne træde i kraft fra den 1. april 2018, hvor de nuværende overenskomster ophører.

>>LÆS OGSÅ: Fagforbund forberedt på storkonflikt

I morgen torsdag har Forligskvinde Mette Christensen indbudt både statens, regionernes og kommunernes overenskomstforhandlere til møder i et forsøg på at finde løsninger på den fatslåste situation.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. feb. 2018 - 09:26   01. mar. 2018 - 09:31

OK 2018

noc@arbejderen.dk