22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rekordmange danskere vraget for østarbejdere

Nye tal afslører:

Rekordmange danskere vraget for østarbejdere

Mens danske ansatte er blevet fyret i stor stil, er østarbejdere blevet hevet ind i næsten ligeså stor stil.

Byggebranchen er på top fem over dem, der henter flest østarbejdere til Danmark.
FOTO: PN
1 af 1

Virksomhederne i de brancher, der har hyret flest østarbejdere, har samtidig afskediget danskere i stor stil under krisen.

Nu handler det om de andre fordele, som arbejdsgiverne kigger på som løn, arbejdstid og fleksibilitet.
Jens Arnholtz, Københavns Universitet

Det viser de seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik, skriver Fagbladet 3F.

Inden for landbrug, gartnerier og skovbrug har 8.134 danskere mistet deres arbejde under krisen, mens arbejdsgiverne har ansat 7.758 ekstra østarbejdere.

Det samme er sket for chauffører, byggearbejdere, rengøringsansatte og andre faglærte og ufaglærte.

Det svarer til, at hver femte dansker, der har mistet sit arbejde under krisen, er blevet erstattet af østeuropæisk arbejdskraft fra 2009 til 2013.

- Det kan godt være, det før har været arbejdsgivernes motivation, at der har været mangel på arbejdskraft. Men nu vil jeg mene, at det i høj grad handler om de andre fordele, som arbejdsgiverne kigger på som løn, arbejdstid og fleksibilitet, siger Jens Arnholtz, adjunkt og forsker i udenlandsk arbejdskraft ved Københavns Universitet.

I alt har virksomhederne ansat yderligere 38.408 østarbejdere de seneste fire år, mens 169.144 danskere har mistet deres arbejde.

I alt er der nu 81.729 østarbejdere i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. mar. 2014 - 16:02   20. mar. 2014 - 16:14

Østarbejder

Leveret af Newspaq
Østarbejdere i Danmark

Fem brancher, der har hyret mest østeuropæisk arbejdskraft (2009-2013)

  • Rengøring mm.: Østarbejdere: +9.992 / Danskere: -5.200
  • Bygge og anlæg: Østarbejdere: +9.141* / Danskere: -26.226
  • Landbrug, skovbrug og gartneri: Østarbejdere: +7.758 / Danskere: -8.134
  • Hotel og restauration: Østarbejdere: +4.278 / Danskere: +1.297
  • Transport: Østarbejdere: +3.216** / Danskere: -21.927
  • Alle brancher: Østarbejdere: +38.408 / Danskere: -169.144

Kilder: *) Arbejdsmarkedsstyrelsen - Jobindsats.dk og **) Danmarks Statistik