Onsdag den 20. februar 2013.

Klokken er lidt i otte om morgenen. Indgangsdøren til Ny Hollænderskolen på Frederiksberg er lige smækket efter lærer Berit Møller Schmidt. En ny arbejdsdag er begyndt for en af de mere end 52.000 danske folkeskolelærere.

Egentlig har Berit Møller Schmidt først undervisning fra klokken 9.50, men der er mange ting, som skal ordnes, inden hun er klar til at stå foran den førsteklasse, hun er klasselærer for. 

Der skal tjekkes mails, de eventyr, børnene har lavet, skal printes, samles sammen og kopieres til alle elever og så skal eftermiddagens kortimer også forberedes. 

Berit arbejder koncenteret på lærerværelset, indtil klokken er lidt i halv ti. Så er det på med jakken og afsted over til afdelingen med de små klasser, som ligger i en anden bygning lidt nede ad gaden. 

På vej ind i klasseværelset er der lige en elev, som græder og skal trøstes.

- Jeg skal lige nå at ha' en snak med klassens inklusionspædagog om et trivselsmøde, vi skal have med børnene i morgen, fortæller Berit, mens vi traver afsted til indskolingsafdelingen. 

Inklusionspædagogen skal tage sig af nogle af de børn, som har behov for ekstra støtte og opmærksomhed. 

Det bliver til en hurtig snak i det lille lærerværelse, som er godt fyldt op med andre kollegaer, der er ved at gøre klar til næste time. 

Så er klokken 9.48 og det er hurtigt afsted til time i første klasse. På vej ind i klasseværelset er der lige en elev, som græder og skal trøstes. Børnene kommer strømmende ind under snak og larm og sætter sig på gulvet. 

Sang og stjernestund

Berit får skabt ro ved at lave nogle øvelser med hænderne ledsaget af lyde, som børnene skal efterligne. Det får med det samme støjniveauet til at falde og skaber koncentration hos de 20 6-7-årige elever, som er i skole i dag. Der er i alt 25 børn i klassen. 

Efter en snak om bogstaver og dagens opgaver samles eleverne omkring klaveret, hvor Berit Møller Schmidt spiller og synger for til sangen om "vaskeper og sjaskeper". Først synges den i almindelig lydstyrke, så meget højt og til sidst meget lavt. Så skal børnene udelade nogle af ordene, når de synger. Alle er koncentrerede, de går op i sangen, og vil helst stå helt tæt ved klaveret og Berit.

Klokken er 10 minutter over 10, og det er er tid til "stjernestund". Her skal være helt ro i klassen, mens eleverne hver især læser i en bog efter eget valg. De må sætte sig, hvor de vil.

- Husk nu at lukke lynlåsen fuldstændigt, siger Berit.

Men 10 minutter er lang tid uden at sige noget. Tre drenge gemmer sig bag et gardin med bøgerne. Lyde fra deres skjul skaber en vis tvivl om, hvor meget de når at få læst. Et par piger fører hviskende en længere samtale. Samtidig er der mange som sidder fordybet i bøgerne, nogle kommer op og spørger Berit om et ord, de er i tvivl om. Ellers har hun nok at gøre med at få de mest urolige til at koncentrere sig om læsningen.

Så er det tid til endnu et skift. Eleverne sidder på hver deres plads ved skriveborde, som står langs alle væggene. De kigger hen mod Berit, som står midt i rummet ved et mobilt kateter med hjul under. Nu er det tid til læsning i bogen "Hvor er Emil?" Først staver hele klassen i fællesskab et par ord fra teksten blandt andet "ishuset". Derefter læser eleverne op på skift. Alle kan læse, selvom nogle selvfølgelig er hurtigere end andre. 

Skolen har fokus på tidlig læsestart. Man fanger tidligt de elever i hver enkelt klasse, som har størst udfordringer med at knække læsekoden. De får i en periode læsning hver eneste dag. Det skaber resultater.

Uret viser nu 10.40. Det er tid til at få opgavebogen frem. Berit forklarer, hvordan eleverne skal bytte rundt på ordene i opgaverne, så de danner spørgsmål og svar.

Derefter sætter alle 20 børn sig ved bordene med ryggen ud mod lokalet. Nu skal der koncentration til og her hjælper det, at man ikke kan se de andre og blive forstyrret af dem. De elever, som har brug for hjælp, kommer op til Berit. Selvom eleverne nu har arbejdet koncentreret i næsten en hel klokketime er der forbavsende roligt i klassen. 

Først klokken 11 er den første egentlige pause efter, at danskundervisningen startede for en time og 10 minutter siden.

- Men så stramt ville vi slet ikke kunne køre efter frokost. Der er de trætte, forklarer Berit Møller Schmidt. 

Spisepause er også arbejde

Det er spisetid. Alle børnene finder madpakker frem, og støjniveauet stiger på et øjeblik til voldsommme højder. Berit klapper i hænderne - straks klapper alle børnene i samme takt, og der bliver mere stille. 

Berit bruger fælles klap, bevægelser og lyde for at undgå alt for mange gange at råbe "ti stille", det andet virker langt mere positivt.

En af reglerne i spisefrikvarteret er, at der skal være 10 minutter med absolut ro. Det er svært på det her tidspunkt, men nogenlunde stille er der da. Det er her, Berit Møller Schmidt har tid til lige at sluge sin medbragte sammenklappede mad.

Uden at have slappet af et eneste minut i frikvarteret er Berit på vej til klassemøde i sin førsteklasse. 

Men i løbet af de 10 minutter når hun også lige en snak med en elev, som er ked af det,, og en kort briefing med klassepædagogen om nogle problemer, der var i klassen i går, hvor hun selv havde fri for at gå til lægen. 

Klassepædagogen er knyttet til de små klasser i en række timer om ugen. 

Mens de sidste børn spiser færdig, læser Berit en historie højt for dem, og så er det tid til 25 minutters frikvarter. Berit følger børnene med ned i kælderen. Det var her, der opstod ballade i går, så hun vil sikre sig at alt forløber roligt. 

Den sidste del af frikvarteret vil Berit lige bruge til at kopiere nogle papirer. Men kopimaskinen er i stykker, så det må vente. I stedet bruger hun tiden på at øve de sange, som hun skal synge med sine to børnekor senere på dagen. 

Uden at have slappet af et eneste minut i frikvarteret er Berit på vej til klassemøde i sin førsteklasse. Her skal snakkes alvorligt om de problemer, der var i går nede i kælderen, og om hvordan klassen ellers fungerer. 

Der bliver også tid til lidt spil og sang med nogle tydeligt trætte børn, inden skoledagen er slut 12.50. De har været i skole siden klokken 8 i morges. Hvis regeringen får vedtaget sin folkeskolereform, ville de skulle blive her i over en time endnu.

Mens børnene styrter ud af klasseværelset, på nær de to som skal rydde tilside, pakker Berit Møller Schmidt sine ting sammen. Nu går turen tilbage til skolens hovedbygning. Undervejs når vi lige at tale lidt sammen om, hvordan hun har det med sit job. 

- Det er fantastisk. Jeg kan ikke forstå, at alle ikke vil være lærere. Det er det mest vidunderlige job i verden. Du kan se udviklingen hos børnene hver eneste dag, lyder det helt spontane svar, som kommer uden den mindste form for forbehold. 

Udover dansk underviser Berit også i billedkunst og musik.

Nu billedkunst, det kan da ikke kræve lige så meget forberedelse, som en dansktime?

- Der tager du helt fejl. Det er faktisk nogle af de timer, som kræver allermest forberedelse. Jeg skal finde materialer frem, måske blande farver og den slags. Og så skal jeg planlægge timen. Eleverne laver alt muligt forskelligt, det kan virkelig blive kaotisk. Hvis det ikke er meget grundigt forberedt, kan det let gå op i hat og briller, forklarer Berit. 

Glæden ved at synge

Klokken er nu lidt over 13, og det er tid til det første børnekor med elever fra første og anden klasse. Det er en aktivitet, som eleverne frivilligt kan melde sig til. Berit Møller Schmidt leder slagets gang sammen med Jacob Flindt Pedersen. 

Berit starter med at undre sig over, at kun 11 er mødt frem, hun havde forventet 30 deltagere.

- Hvor mange mangler vi så, forsøger hun at spørge. 

Der falder prompte et svar fra en af pigerne.

- Skolen er færdig nu, vi gider ikke mere matematik. 

Men at synge, klappe og trampe, det gider de allesammen godt. De næste 40 minutter synger de på livet løs, leger med lyde, rim og vrøvlesætninger som "Toget til Tølløse tøffer mange tunge tudser hjem". 

Det slutter med farvelsang og et par mariekiks. Pigerne til det næste kor er allerede ved at indfinde sig, men Berit skal lige følge de første kordeltagere over gaden. Det skal lærerne altid gøre af sikkerhedshensyn.

Det næste kor består kun af piger - 17 i alt fra 3. til 6. klassetrin. Her bliver sunget godt igennem på både dansk og engelsk frem til klokken 14.30. Bagefter snakker Berit lige lidt med Jacob om det videre arbejde med koret. De planlægger at lave en koncert for forældrene.

Lidt i 15 er Berit tilbage i lærerværelset, hvor dagen startede. Hun er godt træt nu, efter at have været på uafbrudt i mange timer.

- Det kræver total koncentration, overskud og humor at undervise en børnegruppe på 25. Man bruger alt, hvad man har i sig. Men det skaber balance, at vi i den resterende arbejdstid har stor selvstændighed til at tilrettelægge arbejdet selv lige præcist efter de konkrete behov, forklarer Berit Møller Schmidt.

Hvis regeringen kommer igennem med sit forslag til folkeskolereform, vil Berit skulle undervise omkring to timer mere om ugen.

Men i dag er undervisningen slut nu. Det er endelig tid til at få en lille pause med en kop kaffe og den ostemad, hun egentlig havde planlagt at spise om morgenen. Der er brug for at samle kræfter. Arbejdsdagen er langt fra færdig endnu. 

 Det er svært at holde arbejdsugen nede på 42 timer.

Efter lige at have sundet sig, arbejder Berit Møller Schmidt frem til klokken 17 med at ringe til en anden skole for at låne udstyr til en forestilling, forberede morgendagens undervisning og læse mails. Alene det at læse og skrive mails bruger hun mindst halvanden time på om dagen. Det kan være alt lige fra fællesmails til alle klassens forældre, svar på spørgsmål fra enkelte forældre, forespørgsler fra kollegaer, bestilling af materialer og meget andet. 

Efter ni timer på skolen cykler Berit hjem. På vejen møder hun en forældre og får lige en lille snak, inden hun lander i hjemmet på Østerbro.

Det er tid til at være sammen med familien, spise og hygge med børnene på fire og syv år. Efter, at de er puttet, er der lige lidt mere arbejde, som skal fra hånden, før hun er klar til at holde klassen i ånde fra klokken 8-13 næste dag. Det sidste forberedelse skal på plads, og balladen i kælderen skal snakkes grundigt igennem med en kollega for at forhindre, at det udvikler sig til større problemer. 

Arbejdsdag over 10 timer

Det blev til over 10 timers arbejde denne dag. Sådan er det ikke altid, men ofte. De fleste dage går Berit hjem inden klokken 16, en sjælden gang klokken 13, oveni kommer så altid noget hjemmearbejde. 

- Det er svært at holde arbejdsugen nede på de 42 timer, som er vores arbejdstid, erkender Berit Møller Schmidt. 

Den ugentlige arbejdstid er så høj, fordi lærerne har længere ferie end de fleste andre på arbejdsmarkedet. Men det er nu ikke sådan, at den står på fri i alle børnenes ferier. Mens børnene har seks ugers sommerferie, har lærerne på Ny Hollænderskole kun tre ugers ferie. Resten af tiden går med møder, planlægning, forberedelse og uddannelse. 

Berit er lige fyldt 31 og har været lærer i fire år.

Kan du holde til det her arbejde, indtil du skal på pension?

- Ja, man bliver jo mere rutineret med tiden, og man får så meget tilbage fra børnene, det giver så meget energi. Men hverken de eller vi vil kunne klare flere undervisningstimer, svarer hun.

En undersøgelse fra 2012 viser, at hver tiende folkeskolelærer føler sig ramt af stress og udbrændthed.