Hvad sker der med medlemmerne, når de ryger ud af dagpengesystemet?

Det har HK's a-kasse undersøgt og skrevet en rapport om.

I dag kan du betale til dagpengesystemet i 30 år og blive smidt ud efter to.
Kim Simonsen, HK

728 ud af de 4.468 medlemmer, som fra januar 2013 og frem til september 2014 opbrugte deres ret til dagpenge, har svaret på spørgsmål om, hvordan det har påvirket deres hverdag.

– Jeg har ikke været på sommerfe­rie med mine børn i seks år. Jeg har væ­ret nødt til at melde mig ud af a-kassen og HK. Mit yngste barn går i børnehave, men mit ældste barn har vi meldt ud af SFO, selvom det er der, man får sociale kompetencer. Men vi har bare ikke råd til det. Det koster 800 kroner om måneden, og de penge har vi sparet på bekostning af hende, siger Jane Gad til hk.dk.  

Den arbejdsløse HK'ere har søgt job både i supermarked og med rengøring men ikke har haft heldet med sig, selvom hun tilbyder at arbejde gratis den første måned. De ubetalte regninger begynder at dukke op, mens familien forsøger at klare sig på mandens indtægt, og hvad Jane Gad kan få hjem ved at sælge ting, tøj og arvede møbler på loppemarkeder.

Problemerne står i kø

Svarene i a-kasse-rapporten viser, at Jane Gad ikke er alene med den slags problemer. Gældsætning, salg af bolig og bil, kraftig beskæring af udgifter til mad og fritidsaktiviteter for børn og voksne hører dagligdagen til.

Hver fjerde af dem, der ikke længere får udbetalt dagpenge, har en indkomstnedgang på 15.000 kroner eller mere før skat hver måned. En lige så stor gruppe er gået 10.000-15.000 kroner ned i indtægt om måneden.

Hele 83 procent af de arbejdsløse HK-medlemmer har måttet låne i banken eller hos familie og venner og alligevel været nødt til at skære ned på sociale aktiviteter, maden og finde en billigere bolig. I to ud af tre børnefamilier er der ikke længere råd til, at ungerne kan gå til fodbold eller andre fritidsaktiviteter.

De arbejdsløse HK'ere er ofre for dagpengereformen fra 2010. I alt er omkring 45.000 arbejdsløse røget ud af dagpengesystemet som konsekvens af reformen, der halverede dagpengeperioden til to år og samtidig fordoblede kravet til antal arbejdstimer for igen at blive berettiget til dagpenge.

Ingen job i dagpengereform

De politiske argumenter for at stramme dagpengereglerne gik blandt andet på, at det ville få flere i arbejde.

At det langt fra forholder sig på den måde viser tal fra A-kassernes interesseorganisation AK-Samvirke.

Samvirket lavede ved udgangen af august måned i år en opgørelse over, hvad der er sket med de tusinder af arbejdsløse HK'ere, som er faldet for dagpengestramningerne. Blot 927 af dem havde fundet arbejde. 126 havde genoptjent dagpengeretten igen. Resten fik udbetalt forskellige ydelser, var i uddannelse eller på efterløn. Hele 500 havde hverken ydelser eller lønindkomst. 

– I dag kan du betale til dagpengesystemet i 30 år og blive smidt ud efter to. Samtidig er det blevet sværere at genoptjene retten til dag­penge. Det hænger ikke sammen, fastslår HK's forbundsformand Kim Simonsen, der efterlyser et effektivt dagpenge­system, som holder hånden under folk, mens de finder et andet arbejde.

I juni nedsatte regeringen en dagpengekommission, der i slutningen af 2015 skal komme med forslag til, hvordan man kan forbedre og reformere dagpengesystemet. En god ide, men inden da er der brug for at gøre noget umiddelbart, mener Kim Simonsen.

Gør noget nu

Et af forslagene fra HK og den øvrige fagbevægelse har været at halvere genoptjeningskravet og føre det tilbage til samme niveau som før dagpengereformen.  

–  Det vil giver vores medlemmer, som har mistet dagpnegeretten et lille håb om at komme tibage i forsikringssystemets trygge rammer, siger Mette Kindberg, formand for HK's a-kasse.

Hun gør opmærksom på, at folk melder sig i a-kasse ud fra et grundlæggende og menneskeligt ønske om at være forsikret den dag, man bliver fyret og står uden løn. Når forsikringen så også ryger, gælder det om hurtigst muligt at kunne optjene de timer, der gør, at man kan vende tilbage i systemet, mener Mette Kindberg.