18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

S-togchauffører kræver vished om løn og arbejdsvilkår

Truer med strejke fra midnat

S-togchauffører kræver vished om løn og arbejdsvilkår

Ingen S-tog og fagligt møde ude foran Hovedbanegården her til formiddag: De ansatte i DSB S-tog er frustrerede over, de ikke kan få udbetalt hele deres løn og ikke aner, hvilke arbejdsvilkår de arbejder under, og truer med strejke fra fredag midnat.

De DSB-ansatte kan ikke få udbetalt hele deres løn, og de aner ikke, hvilke arbejdsvilkår de arbejder under. Nu er tålmodigheden slut. De ansatte kræver deres overarbejde udbetalt inden midnat. Ellers kører der ingen S-tog, lyder budskabet fra det faglige møde i formiddags udenfor Københavns Hovedbanegård. Fotoet her er fra en tidligere DSB-aktion foran Hovedbanegården.
FOTO: Privat
1 af 1

S-togene holdt stille her til formiddag.

Ansatte i DSB S-tog var nemlig gået til fagligt møde foran Hovedbanegården i København. Det er helt bevidst, at det faglige møde foregik i offentligheden blandt hundredevis af passagerer.

Vi har i lang tid været fleksible. Hvis der ikke kører tog lørdag, så er det DSB-ledelsens ansvar.
Thomas Boldt, lokomotivfører hos DSB S-tog

– Passagererne og resten af befolkningen har ret til at vide, hvad der sker. Vi ejer allesammen DSB. Så det er på tide, at vi kommer ud i lyset og fortæller, hvad der sker, siger Thomas Boldt til Arbejderen. Han har arbejdet som lokomotivfører på S-togsbanen i 16 år.

Arbejderen var til stede foran Hovedbanegården for at lytte til de ansatte.

– De arbejdsvilkår, vi bliver budt, er under al kritik. Vi får ikke lov til at holde de hviledage, vi har krav på, fordi der ikke er folk nok. Det er ikke godt nok, mener Thomas Boldt.

Han uddyber:

– De sidste to måneder har vi ikke kunnet se vores ferieplanlægning. Vi kan ringe ind og spørge ledelsen, om vi kan få en feriedag. Og så kan de bare sige: "Nej, det er der ikke plads til". Men vi kan ikke kontrollere, om det er rigtigt. Og vi har i forvejen ingen tillid tilbage til ledelsen. Vi kan heller ikke kontrollere den del af vores løn, der hedder "særlige ydelser".

– DSB har endnu ikke udbetalt vores overarbejde og de særlige ydelser. Det betyder, at vi ikke får udbetalt vores fulde løn. Men jeg kan jo ikke gå i Netto og sige, at jeg først får min fulde løn i næste uge. Det må stoppe. DSB har påtaget sig ledelsesretten. Nu må de leve op til den. Næsten 20 procent af min løn er særlige tillæg. Og dem kan jeg ikke få, siger en tydeligt frustreret Thomas Boldt.

Kan ikke få lokalaftaler at se

DSB og Dansk Jernbaneforbund (DJF) har siden den 5. april forhandlet om de nye lokalaftaler, der skal erstatte de aftaler, som DSB opsagde i december 2017, da ledelsen meldte DSB ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI). Lokalaftalerne omhandler blandt andet arbejdstid, medarbejderindflydelse, tillidsrepræsentanter, løn og pension, tillæg med videre.

Den 30. maj blev DSB og Dansk Jernbaneforbund enige om nye lokalaftaler for lokomotivførere, togførere og stationsbetjente. Men de ansatte har endnu ikke set lokalaftalerne.

– Forhandlingerne om vores lokalaftaler har stået på i halvandet år. Aftalen er underskrevet, men vi har ikke set den endnu. Nu har vi fået en mail om, at de nye lokalaftaler først træder i kraft fra 1. januar 2020. Det betyder, at jeg fortsat ikke aner, hvad det er for nogle arbejdsvilkår, jeg arbejder under, konstaterer Thomas Boldt.

>> LÆS OGSÅ: DSB-ansatte kender ikke den præcise ordlyd af deres lokalaftaler

– Det er nu en måned siden, aftalerne blev indgået. Men vi har fortsat ikke fået dem at se. Det tyder på, at en aftale alligevel ikke er en aftale, konstaterer han.

Forklaringen på, at offentliggørelsen trækker ud, er – ifølge Dansk Jernbaneforbund – at DSB endnu ikke har kommenteret på de præcise formuleringer af aftalernes indhold.

"Vi aftalte derfor 7. juni med DSB, at de ville levere udkast til de endelige aftaler, og at vi på et nyt møde den 12. juni skulle behandle dem. Den 12. juni måtte vi dog konstatere, at DSB ikke havde udarbejdet de aftalte udkast til lokalaftaler. Vi tilbød derfor, at vi udarbejdede udkastet", forklarer Dansk Jernbaneforbund i en medlemsinformation.

Skiftet fra en statslig til en privat DI-overenskomst har blandt andet betydet, at flere lokomotivførere har mistet op mod 3000 kroner om måneden i løn.

Kræver udbetaling inden midnat

De ansatte gik i arbejde igen klokken 11. Men S-togene kan hurtigt komme til at holde stille igen. De ansatte har nemlig givet DSB-ledelsen en deadline indtil midnat fredag til at udbetale de såkaldte norm-nedsættende dage. 

– Det kan ikke være rigtigt, at vi bare skal køre tog, uden at vi kan få udbetalt vores overarbejde. Det er faktisk overarbejde helt tilbage fra maj måned, som vi ikke har fået udbetalt. Og nu vil DSB skubbe overarbejdet til næste kvartal. Det kan ikke være rigtigt. Derfor kræver vi vores overarbejde udbetalt inden midnat, ellers kører der ingen tog. Vi har i lang tid været fleksible. Hvis der ikke kører tog lørdag, så er det DSB-ledelsens ansvar, fastslår Thomas Boldt.

Opdatering:

Få timer efter de ansattes faglige møde og krav om at få udbetalt deres manglende tillæg har DSB besluttet at komme til lommerne. Det fortæller DSB's kommunikationschef, Niels-Otto Fisker, til Arbejderen.

– Vi har skrevet til de ansatte, at hvis de ønsker en straksudbetaling på den del af lønnen, der mangler at blive udbetalt, så kan de skrive til os, og så vil vi foretage en straksudbetaling. Vi er allerede i dialog med en række medarbejdere om straksudbetalinger.

Niels-Otto Fisker fortsætter:

– Vi har haft nogle tekniske problemer, der betyder, at vi ikke har været i stand til at udbetale aften- og nattillæg og så videre sammen med den normale lønudbetaling. Det betyder, at de ansatte kun har fået udbetalt deres grundløn. Det er vores fejl. Og det beklager vi dybt. Det er os, der har haft en udfordring, men det skal medarbejderne selvfølgelig ikke lide under. Jeg kan godt forstå, at medarbejderne er frustrerede. Derfor er det mest rigtigt at foretage en straksudbetaling. Det er helt fair. Men nu gælder det om at se fremad og få genopbygget samarbejdet og tilliden.

De ansatte må dog selv udregne de tillæg, de mangler, og komme med et bud på, hvor meget de skal have udbetalt. Hvis de ansatte regner forkert og får udbetalt for meget, så skal de betale pengene tilbage på næste lønseddel.

– Som jeg har forstået det, så mangler medarbejderne at få udbetalt i gennemsnit cirka 2000 kroner før skat. Men da der jo er tale om et gennemsnit, så er der nogle – især dem der arbejder aften og nat – der er hårdere ramt end andre.

DSB-kommunikationschefen forventer, at de tekniske lønproblemer er løst i løbet af "nogle dage".

Han vil ikke kommentere de ansattes kritik af ferieplanlægningen.

– Der er mange forandringer i denne tid. Der er mange nye aftaler og nye måder at gøre tingene på. Jeg vil ikke gå ind i hver enkelt ting. Hvis der er uklarheder undervejs i forløbet, så må vi tage en dialog om at få dem afklaret, siger Niels-Otto Fisker.

Om DSB's udmelding betyder, at yderligere strejker er afblæst, er endnu uvist.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jun. 2019 - 11:08   28. jun. 2019 - 15:48

Faglig konflikt

ml@arbejderen.dk og as@arbejderen.dk