Kamal Jabu er et af de godt 30 nye medlemmer, som Metal Hovedstaden har fået, efter at fagforeningen har ansat to organisatorer i et forsøg på at vende en negativ medlemsudvikling. Fagforeningen har på seks-syv år mistet næsten 3.000 medlemmer.
De goder, vi har i dag, er kommet på grund af sammenhold, og fordi nogen har kæmpet for dem.
En dag troppede organisatorerne op på Kamal Jabu's arbejdsplads, Gammelholm Cykler i København. Som 25 procent af byens øvrige cykelsmede tog han imod deres tilbud om at komme til møde i fagforeningen, og her meldte han sig ind.
- Jeg startede i voksenlære som cykelmekaniker den 1. april, men var dem fra fagforeningen ikke kommet, kan det godt være, at der var gået et stykke tid, inden jeg havde fået taget mig sammen til at melde mig ind, indrømmer han overfor Arbejderen.
>> LÆS ARTIKEL: "Organisatorer skaber fremgang i Metal Hovedstaden"
Den 32-årige Kamal Jabu har ellers i hele sit arbejdsliv været medlem af en fagforening. Da han var 19 år gik han i lære som murer, og i et fag med stolte traditioner var fagforeningsmedlemsskabet en selvfølge.
- Fagbevægelsen er fundamentet for hele vores velfærdssystem. Folk glemmer, at intet kommer af sig selv. De goder, vi har i dag, er kommet på grund af sammenhold, og fordi nogen har kæmpet for dem. Men goderne bliver ikke bare ved med at være der. Det har især unge svært ved at forstå, mener lærlingen, der har skiftet murerske og mørtel ud med skiftenøgle og cykelolie.
Lavtlønsjob
En beslutning Kamal Jabu aldrig har fortrudt, selvom lønnen som cykelsmed er mindst en halvtredser lavere i timen, og branchen er svagt organiseret. Han kendte til cykelbranchen gennem en bekendt, som ejer det værksted, hvor han nu reparerer cykler hver dag fra tidlig morgen til sen eftermiddag.
Kamal Jabu er trods sit fremmedklingende navn født og opvokset i Danmark. Hans mor er dansk, faren morokkaner. I dag bor Kamal Jabu i Sydhavnen, som han tydeligvis stolt betegner "Københavns rødeste bydel."
Medlemsskabet af Dansk Metal er nyt for ham, og som noget nyt bliver han nu også faglig aktiv.
- Jeg er blevet 32 år, og der er kommet mere ro på mit liv. Det her fag, og den arbejdsplads, jeg har nu, giver mig overskud til at gøre noget for andre. Så jeg har meldt mig til at tage med ud på værkstederne og forsøge at overtale andre til at blive medlem af fagforeningen, så vi kan få hævet organiseringen i branchen, slutter Kamal Jabu.
Den københavnske voksenlærling kan ikke lade være med at tænke på, at når han om tre år får svendebrev efter at have uddannet sig næsten lige så lang tid, som det tager at læse en bachelor på universitetet, så bliver han kvitteret med en løn, der befinder sig den nederste del af lønskalaen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278