Selvom samtlige partier på Christiansborg har erklæret, at erhvervsuddannelsernes skal styrkes, indeholder regeringens finanslovforslag ifølge Danske Erhvervsskoler besparelser på over en milliard kroner for de erhvervsrettede uddannelser.

Besparelserne skal ske over en fireårig periode.

De 422 millioner kroner, der er afsat til reformarbejdet i 2014, risikerer nu i praksis at blive brugt til brandslukning i stedet for kvalitetsudvikling.

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne.

Næstformand i Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO), Johan Sundwall, kalder situationen absurd:

- Vi har et fuldstændigt enigt folketing, som vil styrke erhvervsuddannelserne, og alligevel gennemfører man de største nedskæringer nogensinde, siger han til Arbejderen.

Debatten om erhvervsskolerne har fyldt meget i mediebilledet, siden Helle Thorning-Schmidt efter sommerferien lovede en gennemgribende reform af de erhvervsrettede uddannelser i løbet af efteråret.

Baggrunden for reformen er blandt andet, at alt for få unge vælger at starte på en erhvervsskole, samtidigt med at omkring halvdelen af de, som starter, dropper ud før uddannelsen er færdig. Samtidigt forventer man, at der om ti år kommer til at mangle 30.000 faglærte på det danske arbejdsmarked.

Derfor vækker det undren i EEO, at regeringen nu lægger op til massive nedskæringer, frem for de forbedringer eleverne havde regnet med.

- Yderligere forringelser af vores uddannelser gør det jo ikke mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse. Det giver heller ikke en bedre uddannelser, som kan sikre, at flere elever gennemfører. Det er hul i hovedet, siger Johan Sundwall.

Færre lærere

I finanslovforslaget afsætter regeringen med den ene hånd 980 millioner kroner til en reform af erhvervsuddannelserne og skærer med den anden hånd to milliarder kroner fra erhvervsskolernes takster.

Dermed står uddannelserne, ifølge Danske Erhvervsskoler, tilbage med en besparelse på lige over en milliard kroner over de næste fire år.

- Ambitionen er jo, at erhvervsuddannelsesreformen skal genskabe erhvervsuddannelserne som en attraktiv uddannelsesvej for de unge efter folkeskolen. De 422 millioner kroner, der er afsat til reformarbejdet i 2014, risikerer nu i praksis at blive brugt til brandslukning i stedet for kvalitetsudvikling, når den økonomiske hverdag ude på skolerne bliver så presset på grund af taxameterbesparelserne - og det vil da være da være dybt utilfredsstillende for alle parter, siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne.

Formand for erhvervsskolelærernes fagforening, Uddannelsesforbundet, frygter fyringsrunder rundt om på uddannelsesstederne.

- En besparelse på en milliard kroner vil betyde færre lærere, og det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen, siger Hanne Pontoppidan til Arbejderen.

Også erhvervsskoleeleverne peger på, at det vil ramme kvaliteten:

- Det kommer til at betyde, at det i forvejen meget gamle udstyr, vi har ude på skolerne, ikke bliver udskiftet. Samtidigt kommer vi ikke til at få flere undervisere, som vi ellers virkeligt har brug for. Vi er rigtigt mange elever per lærer idag, og det bliver ikke bedre nu, siger Johan Sundwall.

Ikke første gang

Det er langt fra noget nyt fænomen at erhvervsskolerne må stå for skud når der skal spares kroner på de statslige finanser.

- De sidste 11-12 år har vi oplevet, at taxameteret er blevet beskåret årligt. Men vi har aldrig set så store nedskæringer som dem, vi ser i finanslovforslaget. Sidste år skar man eksempelvis 800 kroner af EUD-taxameteret. I finanslovforslaget står det samme taxameter til at blive beskåret med 2900 kroner.

Også Hanne Pontoppidan nikker genkendende til det billede.

- Erhvervsuddannelserne er blevet barberet år efter år og der er simpelthen ikke mere at komme efter, siger hun.

Erhvervsskolerne finansieres via den såkaldte taxameter-ordning, hvor den enkelte skole får en sum penge per elev per år. Skolerne drives som selvejende institutioner, der selv står for udgifterne til bygninger, kantinedrift og lignende.

Fra 2010 og frem til 2013 faldt erhvervsuddannelsernes taxameter-sum med mellem seks og 14 procent. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskar regeringen erhvervsuddannelsernes budgetter med 332 millioner kroner i 2011.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Christine Antorini til finanslovens besparelser på erhvervsuddannelserne. 

I en pressemeddelse fra Undervisningsministeriet, "Forslag til finansloven skal løfte erhvervsuddannelserne", udtaler Christine Antorini:

- Vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Men stigningen sker især på de almen-gymnasiale uddannelser, og selvom det er positivt med en øget interesse for ungdomsuddannelserne, viser det også tydeligt, at der er brug for et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne, så flere unge vil tage en erhvervsuddannelse. Det skal den reform af erhvervsuddannelserne, som vi kommer med i løbet af efteråret, være med til at sikre.