I morgen onsdag klokken 12:30 skal beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i åbent samråd om nyuddannedes ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Det er jo helt absurd, at de kan lave den ændring, uden at politikerne og minsteren har været inde over.
Hanne Lykke Jespersen, Prosa

Samrådet er indkaldt af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, der stiller spørgsmål til ministeren efter ønske fra Finn Sørensen, Enhedslistens beskæftigelsesordfører.

Jørn Neergaard Larsen skal blandt andet svare på, om han er enig med Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) og Ankestyrelsen, der med en ny fortolkning af bekendtgørelsen har ændret en 27 år gammel praksis for dagpengeret til nyuddannede, og hvad han som minister vil gøre for igen at bringe overensstemmelse mellem bekendtgørelsens ordlyd og praksis?

– Nu har CKA pludselig fortolket dagpengelov og bekendtgørelser, så nyuddannede ikke kan få dagpenge, hvis ikke deres uddannelse har varet 18 måneder eller mere. Det er jo helt absurd, at de kan lave den ændring, uden at politikerne og minsteren har været inde over, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i it-forbundet Prosa, til Arbejderen.

Hun henviser til, at a-kasserne har fulgt den bekendtgørelse, som daværende arbejdsminister Henning Dyremose (C) lavede i 1988 og som lyder: at ”hvis en erhvervsmæssig uddannelse er normeret til halvandet år og er opdelt i halvårlige semestre, vil en uddannelse af tre semestres varighed dog være at sidestille med en uddannelse, der er normeret til og gennemført på 18 måneder.”

Prosa har 40 medlemmer, som for nylig har suppleret en datamatikeruddannelse op til en bachelorgrad med en tre-semesters ekstra uddannelse. Flere er på vej inden for det næste år. For de nyuddannede er problemet særlig slemt, hvis ikke de får arbejde straks, eller får arbejde i et helt år, som det kræves for at blive berettiget til dagpenge via et job.

– Hvis ikke det lykkes, står medlemmerne altså uden forsørgelsesgrundlag efter at have taget en uddannelse. Dette på trods af, at de efter den eksisterende praksis har haft en helt berettiget forventning om, at de efter endt uddannelse ville have et sikkerhedsnet, hvis uddannelsen ikke straks skulle give adgang til arbejde, lyder det fra hanne Lykke Jespersen.

Prosa har klaget over den ændrede tolkning og er meget tilfredse med, at Beskæftigelsesudvalget hiver ministeren i samråd.

Af de papirer, som Arbejderen har fået aktindsigt i, er det tilsyneladende en henvendelse fra Det Faglige Hus, der får CKA til med ét slag at ændre fortolkningen.

Peter Lund, chefjurist i Det Faglige Hus, sender den 18. juni sidste år en mail til CKA for at få en "præcisering af, hvad der ligger i begrebet 3 halvårlige semestre."

På baggrund af henvendelsen slår CKA den 27. juni 2014 fast, at "3 halvårlige semestre" skal forstås som tre semestre af hver seks måneders varighed.

Hvis den afsluttende eksamen ligger før sommerferien og en halvandet år lang uddannelse derfor reelt kun varer 17 måneder, så er der altså ikke noget at stille op. 

Ifølge en opgørelse fra a-kasserne vil cirka 2.300 nyuddannede komme i klemme hvert år på grund af den nye fortolkning af reglerne.